Ikke nok med at der i de senere år er forsvundet arbejdspladser i tusindtal, og det er blevet stadig sværere at sælge ejendomme i landets yderområder. Grundskatterne er også steget, skriver Politiken. Mest dramatisk har udviklingen været i Varde Kommune, hvor grundskyldspromillen siden 2007 er steget fra 22,87 til 31,56 promille. Det svarer til en stigning på knap 40 procent.

Grundskyldspromillen bruges til at beregne, hvad borgerne skal betale i skat for deres grunde. Nordfyns Kommune, Brønderslev, Jammerbugt, Ærø, Hjørring og Lemvig Kommuner følger også godt med, og har hævet grundskyldspromillen med mellem 25 og 32 procent.

– Havde der været de samme stigninger i grundskylden i København som i Varde, havde der været revolution. Det er nogle ret voldsomme stigninger i grundskylden, der har fundet sted i de her kommuner, siger han til Politiken.

 

Politiken