Der er næppe nogen tvivl. Stifteren af Dansk Supermarked, Herman Salling var Danmarks ubetinget bedste købmand. Det er i hvert fald den enslydende vurdering i aviskommentarerne oven på meddelelsen som, at han er død i en alder af 86 år.
Detailhandelseksperten Bruno Christensen fra Retail Institute siger til Ritzau:
”Herman Salling var indtil sin død til stede i virksomheden med sin kontante indstilling til købmandsskab. Hans ånd og kultur gennemsyrer virksomheden, og jeg tror ikke nogen i branchen vil modsige mig, når jeg siger, at Herman Salling var den største købmand i det 20. århundrede. Dansk Supermarked er en succesvirksomhed, og det vil fortsætte”.
Herman Salling fik købmandsskabet ind fra hjemmet. Hans far Ferdinand Salling stiftet i begyndelsen af sidste århundrede det, der blev til stormagasinet Salling i Århus. Selv startede han Føtex i 1960, og da han nogle år siden fik en tilfældig kontakt til A. P. Møller skabtes den alliance, der lagde grunden for den stærke vækst i Dansk Supermarked. Ejerskabet var i lang tid 50/50, og der var ingen tvivl om, hvem der bestemte.
Aktiemajoriteten er dog inden for de seneste år overgået til A.P. Møller – Mærsk.
Herman Salling var aktiv i virksomheden lige til det sidste. fin