Annoncørerne trækker sig nu i stort omfang fra tv-mediet. Mens januar var nogenlunde, har februar været en katastrofe for tv-stationernes salg af annoncer, og både marts og april ser ud til at blive mere af samme dårlige skuffe. Det melder mediebureauerne, som i øjeblikket er midt i årsforhandlinger med annoncører og tv-stationer. Jakob Olsen, media director i IUM, forventer således en nedgang på op til 20 pct. i marts og ca. 10 pct. i hele første kvartal – afhængig af de kommende ugers salg af tv-reklamer. Carat venter større fald i første kvartal, op til 15-20 pct. Den største taber ved forhandlingsbordet er TV2, som har tabt flest seerandele og derfor er mest udsat for annoncørernes prispres.
Børsen s6 og 7