Hitler er vred. Han er så vred, at han sender alle på nær de allerøverste generaler ud af lokalet, så han kan få luft for sine følelser.
Scenen fra den Oscar-belønnede biografsucces ”Der Untergang” skildrer det øjeblik i bunkeren, hvor Hitler får at vide, at det ikke er lykkedes general Felix Steiner at samle tropper nok til at imødegå den sovjetiske hærs march mod Berlin.
Men på YouTube har der siden floreret et hav af parodi-film, hvor kreative brugere har lagt ”alternative” undertekster ind over den berømte scene, så Adolf i stedet hidser sig op over ganske andre ting.
For eksempel over at fodboldspilleren Christiano Ronaldo er solgt til Real Madrid, at ingen har fortalt ham, at Michael Jackson er død, at Hilary Clinton ikke blev demokraternes præsidentkandidat, at Usain Bolt slår verdensrekorden i 100 meter løb, at hans private World of Warcraft-konto er lukket, osv, osv.
Men nu har filmselskabet bag den originale film fra 2004, som i øvrigt vandt en Oscar og indspillede over 800 millioner kroner, besluttet sig for at trække i bremsen, skriver BBC News.
Constantin Films har ganske enkelt krævet, at YouTube stopper parodierne.
– Vi er lidt ambivalente. På den ene side er vi beærede over, at filmen har skabt så stor opmærksomhed og at folk bruger den til at skabe disse parodier. På den anden side handler det også om at beskytte kunstnernes rettigheder, siger Martin Moszkowicz, der er filmchef hos Constantin Films til BBC News, vel vidende, at det kan være svært at dæmme op for den slags.
Hvor dumt er det lige?
Svenske resume.se skriver også om ”forbuddet” og citere blandt andet sitet gamesbrief.com for at kalde Constantin Films for ”verdens dummeste virksomhed”.
Gamesbrief mener nemlig, at filmselskabet kunne have skabt sig en glimrende forretning, hvis man i stedet for at udstede et forbud, som alligevel ikke kan håndhæves, havde gjort følgende:

  • åbnet sin egen YouTube-kanal, hvor man samlede alle parodierne og solgte originalfilmen via link til amazon.com.
  • bedt om at få del i YouTubes indtjening på parodierne
  • kreeret en Facebook-gruppe med parodierne, hvor Constantin Films kunne markedsføre sine andre og kommende film gratis.
  • Bygget sit eget site med en konkurrence om at lave den bedste parodi – med ”Der Untergang” s originale instruktør Oliver Hirschbiegel som dommer.

Som resume.se konkluderer: På den måde havde Constantin Films fået både goodwill og masser af gratis reklame. I stedet er filmselskabet nu et firma fra Frankfurt, som har gjort live på YouTube lidt kedeligere.
Og ja, naturligvis er der lavet en parodi, hvor Hitler bliver vred over at Constantin Films har forbudt parodierne – men YouTube har søger for, at vi ikke kan lægge den ind på vores egen hjemmeside, så de må ses via linket
her.
Til gengæld findes der en anden version, og den kan ses her: