Adtomic Communications har produceret en online reklamefilm for HK, der som den første faglige organisation anvender internettet offensivt.
Internet reklamefilmen, der fremfor paroler om solidaritet på arbejdspladsen, fokuserer på, at HK er en individuel støtte i hverdagen, skal bruges til at hverve nye medlemmer.
– De traditionelle medier som fx. buslangsider, billboards eller annoncer, har vi prøvet og kan i nogle situationer være glimrende medier. Men for at trænge igennem samfundets informationsbombardement, er vi i dag nødt til at opsøge den målgruppe, vi gerne vil have i tale. Og derfor går vi nye veje. Den måde, vi bruger nettet på, giver os enestående muligheder for at målrette vores budskaber i langt højere grad end tidligere, udtaler faglig sekretær Gert Skov fra HK om kampagnen. – Internettet giver os muligheder for – på troværdig vis – at kommunikere både holdningsprægede budskaber og mere kompliceret information. Interesserede kan nemlig selv vælge, hvor dybt, de vil gå i den informationsmængde som vi præsenterer dem for, uddyber Ole Sønderby Petersen, webredaktør af www.hk.dk.
Reklamefilmen kan ses på bl.a. hk.dk, og støttes i øvrigt af andre guerilla-markedsføringsaktiviteter som Go-Cards og en ny pjece, der kom på gaden i går. pia