I H&Ms nye undertøjskampagne, der går i luften den 3. december, er det som sædvanlig ikke hvem som helst, der har siddet model. Valget er denne gang faldet på den 37-årige amerikanske skuespillerinde Bridget Fonda – primært fordi hun er en selvstændig og stærk kvinde.
– Det centrale i vores kampagne er kvindelighed og karakter. Og da Bridget Fonda er en både selvstændig og stærk kvinde, synes vi at hun passer godt til stilen, der i øvrigt har et viktoriansk præg, siger H&Ms marketingchef Christel Friis-Mikkelsen. Hun fortæller, at H&M tilstræber at finde modeller, der afspejler den stil tøjet har, og at de denne gang – for at understrege budskabet – har valgt fotografen Mario Testino.
– Han er netop kendt for at kunne lokke personligheden frem hos de personer, han fotograferer, understreger Christel Friis-Mikkelsen.
Kampagnen kører frem til den 16. december – og primært på outdoor. charlot