Den svenske modekoncern Hennes & Mauritz havde overraskende godt gang i salget i juli.

Omsætningen inklusive moms voksede med 17 pct. i lokale valutaer i forhold til samme måned året før. Der var ifølge SME Direkt ventet en total omsætningsfremgang på 12 pct.

Selskabets antal af butikker opgøres med udgangen af juli til 3314 mod 2940 på samme tidspunkt sidste år, oplyser H&M.

/ritzau/FINANS