Til juni får Sims2-fans mulighed for at udleve deres inderste modedrømme, når ekstrapakken ”The Sims 2 H&M Fashion” kommer på markedet.

Spillet giver naturligvis mulighed for at klæde sim’erne moderigtigt på – men også for at åbne egen forretning, arrangere modeshows, catwalks osv.

Det er første gang H&M går ud med markedsføring via computerspil.

– Vi synes, det er interessant at afprøve nye veje – også når det gælder markedsføring. Og med det nye initiativ håber vi naturligvis også at komme i kontakt med nye kundegrupper, forklarer H&M’s presseansvarlig i Danmark, Malene Hyre Dybbro.

H&M butikker lægger ikke spillet på hylderne ved siden af mærkevaretøjet, men i et antal af kædens butikker vil man i løbet af juni kunne hente en præsentation af spillet i form af dvd’er som give-aways. sit