H&M øgede sit salg med 15 pct. i december i forhold til samme måned året før.

Det skriver business.dk på baggrund af en meddelelse på det svenske selskabs hjemmeside.

Dermed klarede H&M sig bedre, end analytikerne havde forventet. Ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt havde markedet sat næsen op efter en salgsfremgang på 13,4 pct.

I løbet af året åbnede selskabet lidt over 350 flere butikker på verdensplan. Ved udgangen 2013 havde H&M 3176 butikker, mens tallet 31. december 2014 lød på 3537.

H&M’s helårsregnskab offentliggøres 28. januar.

Business.dk