Stigningen i ledigheden slår benene væk under huspriserne i Jylland i 2010, spår en ny analyse fra Nykredit, der mener, at huspriserne i Jylland falder med over 10 procent næste år, mens priserne stabiliseres i Hovedstadsområdet.
– Huspriserne i Jylland rammes hårdere af udviklingen i ledigheden, end Hovedstadsområdet gør. Samtidig halter Jylland stadig bagefter den tilpasning af boligpriserne, som har fundet sted i resten af landet, siger Thomas Kyhl, chefanalytiker i Nykredit. Direktøren for Realkreditforeningen bekræfter ledighedens helt afgørende betydning for boligmarkedet, fordi frygten for arbejdsløshed påvirker lysten til at købe boliger negativt.
De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at det især er Jylland, der rammes hårdt af krisen.
Børsen side 18-19.