Danske Bank tager et skridt opad i karakterbogen hos Standard & Poor’s.

Ratingbureauet har hævet Danske Bank-koncernens langsigtede rating til A fra A- og den kortsigtede rating til A-1 fra A-2.

Udsigterne for koncernens rating er dog samtidig ændret til “negativ” fra “stabil”, hvilket indikerer, at den nye og forbedrede rating kan blive taget af bordet igen.

 Standard & Poor’s har samtidig sænket udsigterne til “negativ” for 15 andre europæiske banker, herunder for Credit Suisse, Barclays, ABN Amro, Bank Of Ireland og ING Bank.

/ritzau/FINANS