Reklamefestivalen i Cannes er konstant på jagt efter nye forretningsområder, der kan trække endnu flere indsendelser og endnu flere delegerede til Cannes. I år var de nye skud på stammen relancering af Titanium Award, der belønner integrerede kampagner, der fungerer på tværs af forskellige medier, samt Radio. Sidstnævnte er i hvert fald en udfordring, da radiospots udelukkende er båret af lyd og sprog, og begrænset af dette, når et internationalt dommerpanel, der i sagens natur ikke behersker alverdens sprog skal dømme. Der er selvfølgelig mulighed for at versionere sit geniale spot til engelsk, men med betydelig risiko for, at sproglige nuancer og pointer går tabt – og her er der ikke en billedside til at under støtte budskabet.

Seminarer døgnet rundt

Det mest spændende ved udviklingen, er de mange aktiviteter der foregår sideløbende med priskonkurrencerne. Ud over mere end de 22.000 forskellige kreative værker der var indsendt, kommer der år efter år flere og flere udstillere i Festivalpalæets underetage. Men bedst af det hele er festivalugens program spækket med muligheder for at opleve seminarer, præsentationer og kommercielle shows i en koncentration, der ikke ses større noget andet sted i verden. Dette år bød på intet mindre end 36 forskellige arrangementer. Og hvis det er kreativitet, innovation, forretningsudvikling eller bare ren og skær inspiration man er kommet for, er der nok at gå i gang med.
Først og fremmest benytter de største globale medie- og reklamenetværk muligheden for at skabe synlighed og troværdighed, ved at blive en del af det officielle program i Cannes. Hvert netværk har sin egen filosofi og arbejdsmetode, og fortæller gerne om hvad der gør netop dem uundværlige for verden:
McCann, Initiative, Ogilvy, Grey, Zenith, Saatchi, Leo Burnett, JWT, Lowe, Dentsu, Y&R – de var der alle sammen – hver med deres svar på rige annoncørers trængsler.
Desuden havde en lang række organisationer fået taletid, og benyttede den flittigt:
FEDMA, SAWA (Screen Advertising World Association), IAA (International Advertising Asssociation) CFP-E (Commercial Film Producers of Europe), AICP (Association of Independent Commercial Producers). Alle med et budskab de vil frem med, og særinteresser der skal plejes.

Professorer, detailhandelsøkologer og retrosexuelle

Det var ikke alle seminarer der var lige relevante set fra et dansk perspektiv, men programmet bød på flere interessante indslag:
Neurologen Professor Richard Silberstein fra Swinburne University i Australien, der har udviklet en metode til at hjælpe annoncører og bureauer med at måle hvilke følelser kommercielle budskaber vækker i den menneskelige hjerne, ved hjælp af ”Brain Imaging”.
Fra bureauet Draft i New York fortalte ”Retail Ecologist” Jim Luc as hvordan man opdrager den kommende generation af loyale shopaholics, ved at give forbrugerne færre valgmuligheder, og opnå større kontrol med den købsoplevelse der gives.
Den legendariske Hermann Vaske præsenterede sammen med skuespilleren Dennis Hopper highlights fra hans film-trilogi om kommunikation ”Separating People From Their Money”
Et enkelt seminar handlede om noget så enkelt som brug af den menneskelige stemme som instrument – selvfølgelig præsenteret af Radio Advertising Bureau.
Leo Burnett benyttede sit seminar til at så tvivl om annoncører overhovedet kommunikerer til ”rigtige mænd”, eller om de fleste budskaber havner i to forskellige grøfter; enten hos de stilbevidste ”metro-sexuals” eller hos de old-school ”retro-sexuals”.
Bureauet har analyseret 2000 mænd fra 13 lande, og er kommet til den konklusion at mænd er lige så nuancerede som kvinder(!)

Et mærkeligt seminar?

Blandt de mange seminarer var også et med titlen ”Scandinavian Advertising: Even Stranger Than You Think”.
I markedsfør ingen af arrangementet lagde arrangøren, Swedish Advertising Association op til en diskussion af ”hvordan det grænsebrydende arbejde fra den skandinaviske reklamebranche påvirker det internationale marked, og hvordan Skandinavien kan sammenligne sig med store reklamenationer som England, USA og Brasilien”.
OK – svenskerne har altid været foran danskerne kommunikationsmæssigt siges det, og nordmændene havde en stor periode – for 10 år siden. Godt nok vandt Paradiset i Stockholm Grand Prix for deres Diesel-film i 1997 og print i 2001, men med al respekt for arrangørerne, var arrangementet nok en kende oversolgt – især hvis man regner Danmark med på det skandinaviske hold.
Af måske samme årsag var panelet kemisk renset for danske reklamefolk, hvis man ser bort fra den dobbelte Cyber-Grand-Prix vinder Lars Bastholm, der er tilknyttet AKQA i New York.
Nå, men det eneste mærkelige ved arrangementet var målsætningen med det, og hvordan det egentlig var kommet på listen over officielle arrangementer – men på den ande n side: Det er som ved OL og åbenbart også Reklamefestivalen i Cannes sportsånden der tæller.
Måske gælder det ikke om at vinde, men bare om at være med…