Supermarkedskæderne varsler højere fødevarepriser i fremtiden. Verdensmarkedet hungrer efter fødevarer, og de globale priser på eksempelvis mælk og korn stiger i takt med efterspørgslen. Det rammer også danske forbrugere. Senest er Arla blevet presset af mælkebønderne til at hæve sine afregningspriser, og det resulterer i højere priser i forbrugerleddet. Udviklingen ændrer desuden magtforholdet mellem detailhandel og producenter, som i en del år har tippet til fordel for handlen. Fremover sidder producenterne med de bedste kort på hånden. Udviklingen vil desuden betyde, at handelen fremover vil satse mere på andre parametre end pris – eksempelvis økologi og kvalitet.

Børsen s8