-Bredden i konkurrencen i år er helt imponerende. Vi nominerede 51 kampagner, men vi kunne sagens have valgt flere. Og samtlige nominerede kampagner fik mindst 200 points – der var ingen, som faldt igennem, siger jurymedlem Jens Hansen, direktør for Bergsøe 4.
Han vurderer, at branchen generelt er blevet dygtigere inden for direct marketing-disciplinen og æren tilskriver han Dansk Markedsføringsforbund, Reklameskolen og Posten i fællesskab.
– Direct marketing er blevet et voksent medie. Og så er prestigen ved at deltage i arrangementet her blevet meget større, så kunder og bureauer er blevet bedre til at sende bidrag ind, siger Jens Hansen.
Han peger også på de forbedrede muligheder for at købe adresser.
– Det er således første gang vi ser Mosaic og Interessebank Danmark så markant være med til at skabe gode resultater, fordi målgrup pen er godt segmenteret på forhånd, understreger han.
Det højere niveau betyder imidlertid også, at nogle bliver skuffede.
– Der er flere kampagner blandt de nominerede, som klart ville have vundet for fem år siden, men som er blevet overhalet af endnu bedre kampagner, understreger Jens Hansen.
Andre tendenser i dette års DM-dag er, at den interne markedsføring er blevet et hot emne. Bureauer og kunder er blevet meget bedre til at håndtere den interne markedsføring, og Jens Hansen peger på flere nominerede kampagner som gode eksempler på den udvikling: Danenergi, Gladsaxe Kommune, Dansk Shell, Sonofon,
– Der er stor autoritet bag et budskab, når det dumper ind ad brevsprækken med modtagerens navn på. Derfor er det meget vigtigt, at afsenderes organisation kan leve op til modtagernes forventninger. Og kan man ikke det, er det meget problematisk.
Årets vinder er et lysende eksempel på, hvordan man arbejder med at geare sin organisation internt, understreger Jens Hansen.
Claus Grønborg tilføjer, at det flotte niveau i år dokumenterer, at direct marketing nu er en integreret del af virksomhedernes markedsføring.
Endelig viste listen over nominerede kampagner, at det ikke bare er Tordenskjolds soldater man ser på bureausiden. Der var større spredning, end man før har set.
– Tendensen er tydelig: Der er flere bureauer med. En kedelig ting, når man lever af at være specialist, at de traditionelle bureauer tilsyneladende også kan, siger kreativ direktør Lars Gardan OgilvyOne.

Før/Efter billede