”Lige da vi åbnede analysen tænkte vi, kan det her overhovedet passe – er der sket fejl?”

Sådan lyder det fra CEO i Pong, Mette Hørdum, i den nyeste episode af Markedsførings podcast Indsigten.

I årets MyImage Bureau-analyse blandt reklamebureauer høstede fire år gamle Pong tre førstepladser og landede på en samlet fjendeplads foran blandt andet hæderkronede Robert Boisen & Like-minded.

Indsigtens vært Emil Nørlund er i den nye episode af podcasten taget i ’praktik’ på Pong for at finde ud af, hvad der er bureauets særlige ingrediens. Og hvad der er hemmeligheden bag, at Pong kan mønstre en procentuelt fremgang i MyImage Bureau-analysen 2024 på 30 procent, men også præsterer gode årsregnskaber, prisvindende cases og kampagner, som danskerne tager overordentlig godt imod.

Det var den tidligere kreative direktør hos Ogilvy og Brandhouse, Mikkel Elung, der stiftede Pong tilbage i 2019, hvor han fra starten meldte klart ud, at hans ambition var at lave en ny form for reklamebureau.

Om det er den mission, der er lykkedes for Mikkel Elung, Mette Hørdum og partner Sigurd Bjerre, eller om hemmeligheden er en helt anden, kan du høre i den nye episode af Indsigten, som du kan finde hos Apple PodcastPodimo og Spotify.  

Hvis du har gode idéer til andre emner, du synes bør tages op i Indsigten, kan du skrive til Emil Nørlund på en@markedsforing.dk eller på redaktion@markedsforing.dk. Skriv INDSIGTEN i emnefeltet. 

Du kan også høre podcasten herunder: