a@slotpost.dk
Det kan da godt være æggende, når en ellers kølig sag med slank talje pludselig siger “I am too hot”.
Men det går altså ikke, at den slags lanceres ved morgenbordet; mindreårige børn får sex og porno nok i fjernsynet, ikke?
Sætningen skal sige, når det hele bliver lidt for lummert. Ikke af konen, desværre, men af letmælkskartonen, ifølge et udviklingsprojekt fra Arla. Men alligevel går det næppe – som om der ikke er støj nok med tre unger ved morgenbordet.

Sci-fi-karton med fætter

Hvis så også mælken skal stå og snakke om sig selv – sikke en støj.
Deri ligger netop en af pointerne fra Arla i den præsentation, som mejerigiganten har fået lavet som et eksempel på, hvordan fremtidens mælkekartoner og osteklokker kan se ud:
Forbrugerne skal tages med på råd. De skal spørges, de skal have indflyde lse.
Arla har netop haft to små århusianske bureauer, BrandWise og TurnTool, til sammen at udvikle en 3D-præsentation af en science fiction-agtig mælkekarton og dens lige så dygtige fætter, en osteemballage. Præsentationen er både film og muligheden for selv at rejse virtuelt rundt omkring og i emballagen. Arlas udviklingsfolk præsenterede tankerne og animationen første gang på en konference om intelligent emballage og fik stor opmærksomhed. Det giver en helt anderledes fornemmelse for, hvordan tingene kunne se ud.
Eller rettere:
Hvordan emballagen kunne lyde, tænke, føles, gøre, opføre sig.

Brainstorm langt omkring

Arla og de to mindre firmaer – hhv. reklamebureau og 3D-eksperter – har brainstormet både ud i absurditeter og almindeligheder for at finde frem til, hvad mælken og osten skal “kunne”. De stillede som krav, at det skulle være lidt vildt. Alligevel er det ikke vildere, end at indbyggede teknologier findes, omend stadig lidt for dyrt eller lidt for klodset. Og ofte viste det sig under ideudv iklingen, at selv det vildeste kan lade sig gøre – som f.eks. at regulere ostens lugt på emballagen.
– Det er jo det ultimativt innovative, at tænke nyt uden begrænsninger, som Michael Reinholdt fra TurnTool siger.
De snesevis af indfald og ideer er kogt ned til en håndfuld teknikker, implementeret på hver af de to “prototyper”.

Tænk fem år frem

De konkrete, levendegjorte eksempler på Arla-emballager er tænkt fem-ti år ud i fremtiden, uden at der er skyggen af konkrete planer. Tværtimod, det er blot fantasier.
Men fem-seks års horisont på emballagedesign er slet ikke for meget, er erfaringen hos BrandWise. Det er en horisont, fødevaregiganter som f.eks. Arla og Tulip godt kan arbejde med.
– Det handler om at turde bryde med hvad man plejer, siger Rune Johansen fra BrandWise.
– Virksomheder tænker ofte i produktionsapparatet. Tidligt i udviklingsprocessen er man slet ikke begrænset af produktionsapparatet, men kan tage hensyn til brugerne og produktet.
I praksis kan emballagedesignet så godt komme til at påvirke indholdet. Måske med ændrede småkageopskrifter, eller med en ost, der smager mere ensartet, fordi nogen lystigt foreslog at indlægge lysfilter i plastfolien.
Men ellers er Danmark slet ikke det bedste sted til nye emballagetype:
Danskerne er i alle måder konservative og står ikke i kø efter selvvarmende pappizza eller selvkølende cacaomælk. Næh, vi ved godt, hvordan en papæske og en cocioflaske skal se ud.

Finesserne

Her er nogle af finesserne på de 3D-visualiserede mælke-/oste-emballager:
-Termometer måler mælkens temperatur.
-Stemme beder om at komme på køl, når mælken bliver for varm.
-Displays, der kan fortælle alt – f.eks. om ernæring, opskrifter, sågar videoklip. Ud fra devisen, at mælkekartoner er et af det moderne samfunds bedste medier. Det løse display kobles på kartonens indbyggede mikrochip.
-Aktiv “datomærkning” fortæller om mælken er sur.
-Modningsmåler viser hvor stærk osten er.
-Tryk-og-slip vacuumpakning.
-Og noget helt lavteknologisk: Prægning i pappet med punktskrift for blinde.


De fire bagmænd: Fra venstre Rasmus Rydahl og Michael Reinholdt fra TurnTool og Rune Johansen og Gitte Buje, BrandWise.)