Brok over arbejdet irriterer i allerhøjeste grad “vennerne” på Facebook.  

Det viser en rundspørge, som analysebureauet Wilke har foretaget, skriver Avisen.dk.

– Når vi logger på Facebook, vil vi underholdes. Vi gider ikke høre på brok, og bliver småirriterede på folk, der skriver negative ting, siger David Ledstrup, som er ekspert i sociale medier ved Bigum & Co til Avisen.dk.

De medvirkende i rundspørgen er blevet spurgt om, hvilken slags opdateringer om arbejdsliv, der irriterer dem mest på sociale medier.

Knap tre ud af ti svarer, at de bliver mest irriterede på folk, der skriver om, hvor hårdt eller travlt deres job er. På andenpladsen kommer Facebook-venner, der skriver om sagsbehandling og sociale ydelser, skarpt forfulgt af folk, der skriver om, hvor hårdt det er at være ledig.

Avisen.dk