Med købet af Satellite integrerer Adobe såkaldt ”Tag Management” i selskabets ”Marketing Cloud.
Det skulle gerne betyde, at processen for kodning af indhold på tværs af kanaler bliver hurtigere og mere effektiv, men samtidig også lettere at holde styr på sin digitale strategi.
Udover det, bliver det muligt at skræddersy aktiviteter ud fra konkrete scenarier og brugeroplevelser.
Det gør reelt marketingmedarbejderen i stand til at foretage de rigtige foranstaltninger, som skal til for at opnå en bestemt interaktion.
– I takt med at marketingværktøjer bliver mere og mere sofistikerede, forsøger vi at gøre marketingmedarbejderens arbejde lettere ved at fjerne en række tekniske aspekter, og til gengæld gøre det lettere, men også mere effektivt, at ”tagge”, måle og optimere indhold på tværs af platforme, lyder det fra John Mellor, VP for strategi og forretningsudvikling hos Adobe Systems.
Han hæfter sig desuden ved, at der er mange ressourcer at spare ved at kunne håndtere hele administrationen af Analytics og tags dynamisk.
Med den nye investering ser det ud til, at Adobe har tænkt sig at give Google kamp til stregen, som hidtil med deres ”Tag Manager” har været stort set ene om at tilbyde ”Tag Management”-software.