Det måtte jo komme, branding via sociale medier. Ikke som platform, men ved at genbruge det indhold, brugerne lægger ud.

Hotel Avenue har valgt at fjerne al ”rigtig” kunst fra væggene og i stedet forstørre og hænge ”græsrodskunst” op.

– Vi har lyttet til, hvad vore internationale gæster spørger efter, og det er de særlige steder i København, som de ikke finder i turistbøgerne. Derfor tænkte vi, at det kunne være interessant, hvis de får en oplevelse af København, allerede når de træder ind i hotellet, og herfra kan blive guidet rundt, siger Mette Sølvhøj, PR og web-manager hos hotel Avenue.

Alle billeder er udstyret med en QR-kode, så gæsternes vej frem til ”det særlige sted” lettes. Det er tre udvalgte ”instagrammere”, hotellet har teamet op med, og planen er, at folk kan sende deres udvalgte steder ind til Mette Sølvhøj og komme i betragtning til en måned på hotellets vægge.

MetroXpress