Hotel.dk, der ejes af VisitDenmark, har vokset sig for store til Danmark. Et fast besøgstal på ca. 70.000 pr. måned har medført rekordstor efterspørgsel på online hotelreservationer via sitet.
En højere rangering på Google og MSN samt øgede aktiviteter på websitet resulterede i et ønske om udvide fra online booking af udelukkende danske hoteller til at tilbyde online booking af hoteller i hele verden. Og her kom Europas førende online hotel reservations virksomhed, booking.com, ganske belejligt ind, og hotel.dk kan nu tilbyde over 30.000 hoteller på mere end 9.000 destinationer verden over.
– Oven i vores store udvalg af hoteller i Danmark kan vi nu tilbyde overnatning fra små pensioner til 5-stjernede luksushoteller i Europa samt resten af verden. Vi ønsker at tilbyde den bedst mulige service for vore besøgende samt at fremme bekvemmeligheden af, hvad Danmark har at tilbyde. Dette inkluderer udbud af hoteller til rejsende på internationalt plan, uanset, om de er på gennemrejse på vej syd på i Europa eller nord på i Skandinavien, siger Morten Krarup, CEO for VisitDenmark Booking.
Booking.com’s reservering er tilgængelig på dansk, svensk, norsk og finsk. Herudover er websitet tilgængeligt på 12 andre sprog for at kunne tilbyde internationale besøgende visning på eget sprog.
peng