Med en ny through-the-line kampagne, der har premiere i Danmark i dag, markerer hotelbookingportalen Hotels.com sit øgede fokus på de nordiske markeder.

Den første reklamefilm vises i dag på en lang række danske tv-kanaler, og det er den kendte, danske skuespiller Ulf Pilgaard der lægger stemme til alle filmene – og han forsøger på bedste pædagogiske vis bl.a. forklare, hvad der ligger bag navnet Hotels.com.

Hos Hotels.com er Vice President Marketing EMEA Matt Walls stolt af de nye tv-reklamer, som reklamebureauet Crispin Porter+Bogusky står bag, og han ser frem til den danske lancering.

– Vi er sikre på, at de danske seere vil synes godt om de forskellige film, der bliver vist i løbet af året. Vi er rigtig tilfredse med den måde, hvorpå filmene via humor formår at gøre Hotels.com-brandet personligt, da det tit kan være en udfordring for onlinevirksomheder, siger han.

Optaget i Chile

Reklamefilmene er optaget i Chile i november sidste år, og de er instrueret af Rawson Thurber, der som instruktør har film som Dodgeball: A true Underdog Story og We’re the Millers bag sig.

De øvrige reklamefilm i kampagnen vil blive vist i løbet af året og kommer bl.a. til at fokusere på Hotels.coms portefølje af prisvindende mobilapps, deres loyalitetsprogram Welcome Reward og bookingportalens prisgaranti.

Den reklamefilm, der ruller over de danske tv-skærme i dag, er den første i en serie af nye reklamefilm, der vil blive vist i løbet af året på en lang række kanaler som TV3, TV3+, TV3 Puls, VH1, MTV, TV3 Sport 1+2, Kanal 4+5, 6’eren, TLC og Discovery.

Tv-reklamerne kommer til at køre i synergi med en række andre aktiviteter som digital, PR og social, og ud over Danmark, Norge og Sverige vil tv-kampagnen også køre i Finland, Frankrig og Storbritannien.

Carat er mediabureau og Kompas står for PR-delen på kampagnen i Danmark.

Se den første film her.