Nålen pegede på Kompas Kommunikation, da Hotels.com valgte et bureau til at drive den internationale hotelbookingsvirksomheds nuyåbnede danske pressekontor.
– Vi valgte Kompas Kommunikation og deres partnere inden for samarbejdet Nordic Relations på grund af deres kreativitet og erfaring med internetbaserede virksomheder og kampagner, såsom SF’s valgkampagne. De viste desuden stor indsigt i Hotels.com’s positionering på det nordiske marked, fortæller Alison Couper, kommunikationschef for Hotels.com i en pressemeddelelse.
Hos Kompas Kommunikation er der selvfølgelig glæde over tildelingen af den nye opgave.
– Som dansk pressekontor ser vi frem til at stå til rådighed for journalister og levere spændende historier og nyheder fra nære- og fjerne himmelstrøg til alle rejselystne danskere. Vi får desuden mulighed for at udvikle det i forvejen stærke samarbejde med vores nordiske kollegaer i det nordiske PR-fællesskab Nordic Relations”, siger Michael Bucka, der er partner og medstifter af Kompas Kommunikation.
Hotels.com blev startet i Dallas, Texas i 1991 og har over 80.000 hoteller i dets database.
ac