I alt for mange virksomheder spildes tiden, når HR og kommunikationsafdelinger skændes om de samme budgetter og måske endda rivaliserer på det personlige plan. Lige som brødre og søstre altid skændes og kæmper om forældrenes gunst, er HR og kommunikation at betragte som tvillinger. Begge fag befatter sig med organisationsudvikling, ekstern kommunikation, bløde værdier og rivaliserer om direktionens opmærksomhed. Måske bør danske virksomheder i højere grad adoptere de store amerikanske virksomheders strategi, nemlig at HR og kommunikation lægges sammen, hvilket sikrer en ægte ”integreret” kommunikation til gavn for virksomhedernes rekruttering, brand og i sidste ende salg.
Berlingske Business side 2.