AS3 har valgt Kernel Global som ny partner til at løse en række strategiske og kreative markedsføringstiltag.
I første omgang bliver Kernels opgave at arbejde med AS3’s brand-strategi og udvikle AS3’s visuelle identitet.
– For os var valget af Kernel Global helt naturligt. Vi har brug for et bureau, der ikke alene præsterer kreativt, men som også formår at give os modspil på et strategisk, forretningsmæssigt niveau, siger adm. direktør i AS3, Allan Gross-Nielsen, som forklarer, at bureauet allerede har vist sig at kunne levere på alle parametre
Valget af Kernel er sket efter, at AS3 for nyligt gennemførte en uformel bureaurunde, hvor man var dialog med en række andre bureauer.
Kernels strategiske direktør, Rune Dalgaard, ser frem til opgaven.
– AS3 er en rigtig interessant kunde for os. De har et internationalt mindset, en stærk kultur og leverer ydelser af høj kvalitet. Og så står de med en række konkrete kommunikationsudfordringer, hvor vi kan gøre en reel forskel, siger han.
Opgaven bliver bl.a. at kommunikere AS3’s forskellige forretningområder, som tæller alt lige fra genplacering af nyligt afskedigede til en bred vifte af rådgivningsydelser inden for HR-området.
Den nye strategi skal således skabe øget kendskab og sammenhæng i AS3’s en komplekse brandportefølje.
AS3 består i dag af en række selvstændige brands, og beskæftiger 250 faste medarbejdere og 300 freelance medarbejdere, som er fordelt på kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.