På fem år er udenlandske firmaers skattegæld til Danmark faldet fra 737 millioner kroner i 2009 til 18 millioner i 2013.
Det viser en opgørelse fra Skat, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.
Det opsigtvækkende fald skyldes blandt andet, at et bredt flertal i Folketinget for fire år siden indførte en form for kædeansvar for moms, bekræfter Skat.
Tidligere var det et problem, at udenlandske firmaer løb fra især momsregningen. Men siden 2010 har momsen hos de udenlandske virksomheder skullet betales af den danske entreprenør eller virksomheder, der hyrede det udenlandske firma.
Fagbladet 3F