Det danske sportsbrand hummel har indgået en ny aftale med Premier League-klubben Southampton FC.

Klubben skal således fra den 1. juli 2021 og de næste fem år spille i hummel-tøj.

Det oplyses i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at der er tale om en genforening af parterne. 

– Efter 30 års adskillelse er vi utrolig stolte og beærede over at være tilbage som officiel partner for Southampton FC. Hos hummel er fodbold indlejret i vores DNA, og partnerskabet med Southampton repræsenterer endnu et stort skridt i vores ambitiøse plan for vækst og ekspansion internationalt, siger Allan Vad Nielsen, administrerende direktør hos hummel. 

I meddelelsen fortsætter han: 

– Southampton har løbende bevist sin banebrydende og innovative tilgang til fodbold, og sammen med klubbens stærke værdier og historie, er det her et perfekt match for hummel. Vi deler samme værdier om at forvandle potentiale til storhed på og uden for banen, og vi glæder os til at arbejde sammen med klubben om fremtidige produkter og fanaktiviteter. 

– Efter 30 års adskillelse er vi utrolig stolte og beærede over at være tilbage som officiel partner for Southampton FC. Hos hummel er fodbold indlejret i vores DNA, og partnerskabet med Southampton repræsenterer endnu et stort skridt i vores ambitiøse plan for vækst og ekspansion internationalt, siger Allan Vad Nielsen, administrerende direktør hos hummel, og fortsætter: 

– Southampton har løbende bevist sin banebrydende og innovative tilgang til fodbold, og sammen med klubbens stærke værdier og historie, er det her et perfekt match for hummel. Vi deler samme værdier om at forvandle poten- tiale til storhed på og uden for banen, og vi glæder os til at arbejde sammen med klubben om fremtidige produkter og fanaktiviteter. 

Southamptons Chief Commercial Officer, David Thomas, siger:

 – Hummels kernemission om at ville ændre verden gennem sport passer perfekt med vores tilgang til, hvordan vi agerer både på og uden for banen. Vi håber, at disse delte værdier kan være med til at skabe et unikt partnerskab, der ikke kun munder ud i lækre trøjer til vores spillere og fans, men også viser de positive effekter, som to ligesindede organisationer kan opnå sammen.

I perioden fra 1987 til 1991 spillede Southampton FC også i hummels spilledragter. Dengang var spilletøjen ”stærkt inspireret af den ikoniske danske landsholdstrøje fra VM-slutrunden i Mexico i 1986.” 

Aftalen med Southampton betyder, at hummel nu leverer tøj til to Premier League-klubber. I forsommeren 2020 offentliggjorde hummel en aftale med Everton, som løber tre år frem i tiden, oplyses det.