– Mine damer og herrer. Vi er nu landet i Cape Town. Tag venligst alle Deres ejendele med Dem. Alt hvad De efterlader om bord vil blive ligeligt fordelt blandt besætnings-medlemmerne. Bemærk venligst, at uønskede svigermødre og børn ikke modtages.
Ovenstående er blot et enkelt eksempel på, hvad besætnings-medlemmerne hos det sydafrikanske lavpris-flyselskab Kulula Air i tidens løb har sendt ud af højttalerne til passagererne.
Humor er nemlig en vigtig del af selskabets identitet og udgør sammen med de mange yderst utraditionelle designs og bemalinger af flyene Kulula Airs noget anderledes brandingkoncept.
Grøn er den gennemgående farve på flyene. Et af dem er malet i kamouflage-design med teksten ”They never saw us coming”, et er grønt og hvidt med pile og stor tekst ” This way up” – og et er malet med teksten ”Taking off” forrest på flykroppen, samtidig med at det ser ud som om en kæmpe-lynlås åbner sig ned langs med flyet.
Det senest tilkomne medlem af Kulula-flåden (se foto her på siden) er kreeret efter en model, der kunne karakteriseres som ”Flying for dummies” med pile og ord-forklaringer over det hele.
Med pil op mod kaptajnens vindue står for eksempel ”the big cheese (captain, my captain!)”, ved en pil mod en af de bageste døre står der ”back door (no bribery/corruption here!” – og ved en pil lidt nede på den ene side ”black box (which is actually orange)”.
Andre små løjerlige forklaringer – med pile – på maskinen:
– seats (better than taxi seats)
– windows (best view in the world)
– fuel tanks (the go-go juice)
– tail (featuring an awesome logo)
– loo (or mile-high club initiation chamber)…
Kulula.com åbnede for ti år siden og ejes af Comair, der er en British Airways’ franchisepartnere. Selskabet flyver primært indenrigs i Sydafrika, men også til blandt andet Namibia, Mauritius og Zimbabwe.
Der er flere eksempler på kabinepersonalets tilgang til de ellers så kedelige højtalerbeskeder
her.
Og skulle man have lyst til at lytte til et enkelt eksempel på Kululas ”after landing” humor, kan det gøres her.
/embed>/embed>/embed>/embed>