“Hundelort”, kom det spontant fra Mogens Jønck, da han havde set en film fra BRF Kredit, hvor en mand har svært ved at få sin hund til at sitte på køkkengulvet. Så hvis han har brug for gulvvarme, kan han bare kontakte BRF Kredit.

Screeningen foregik i forbindelse med diskussionen i panelet bag Markedsførings Karakterbog, der produceres af AC Nielsen AIM, og tallene var ikke for opmuntrende – om end de kun gav Mogens Jønck delvist ret i den kritiske bemærkning. Filmen opnår en rimelig positiv score på ad-liking (9 efter 13-skalaen) og kendskab (9), men dykker fatalt på branding (03). Der er 5 pct., der kan identificere BRF Kredit som afsender og 10 pct. som kan identificere afsenderen som en kreditforening. Men selv ikke de to tal lagt sammen vil løfte branding-karakteren nævneværdigt.

Det mest markante demografiske udsving finder man på ad-liking hos kvinder, der giver filmen et 10 tal, mens mændene giver den et 7-tal.

Mogens Jøncks negative holdning til filmen blev ikke delt 100 pct. af panelet – om end filmen ikke ligefrem havde stærke fortalere.

Lisbeth Radant så lige som Mogens Jønck store problemer i filmen. – Hunde og børn er en klassisk måde at søge opmærksomhed på. Men hvis der ikke er et ordentligt link mellem produkt, afsender og exekvering, så hjælper de ikke ret meget, sagde hun.

Anouska Sinding: – Jeg kan godt se, hvad de vil med filmen. Det er en venlig lille film – ikke ucharmerende – som lægger sig meget op af roen i Realkredit Danmarks kampagne. Der har været andre film med samme koncept, og musikken lægger sig også op af Realkredit Danmark. Men BRF har slet ikke en branding, der kan bære det koncept. Man skal have et helt anderledes kendskab til og billede på BRF Kredit for at kunne markedsføre selskabet på den måde.

Mogens Jønck: – I håndbog for kreative står der formentlig, at hunde og børn giver opmærksomhed. Problemet er, at de giver opmærksomhed for sig selv. Dette er et taber-koncept – med stort T – fordi man ikke har fået orkestreret dyrene på den rigtige måde.

Birthe Nielsen fandt ikke anvendelsen af en hund særlig mærkelig.

– Hunde og børn findes altså ofte som en naturlig del af et hjem, så jeg synes ikke, de er malplacerede i denne film, sagde hun og fortsatte: – Jeg har altid holdt af den film, fordi jeg synes den har en lille, men dog overraskende og sjov pointe. Den ligger fint i tråd med tonen i de foregående BRF-film, og lever fint op til pay-off’en: En ven af huset. Jeg kan imidlertid også godt forstå, at den ikke brander særlig godt. Den er lige som de andre BRF-film – lidt en historie i sig selv – og dermed generisk.