HYPERLINK mailto:jj@markedsforing.dk jj@markedsforing.dk
For knap et år siden kom meddelelsen om, at D’Arcy skulle lukke. Efter 90 år på verdensplan og 40 år i Danmark var det enden for en af verdens ældste bureaukæder.
Lukningen af D’Arcy kom efter Publicis’ overtagelse af Bcom3-gruppen, der udover D’Arcy omfatter bureauerne Leo Burnett og Saatchi&Saatchi For de 14 medarbejdere i den danske afdeling af D’Arcy kom beslutningen som en spand koldt vand i hovedet. Bureauet var begyndt at summe af nye visioner og tro på fremtiden, specielt planerne om en relancering og oprustning af den danske afdeling af D’Arcy skulle ske gennem en fusion med et andet stort bureau. På den måde skulle D’Arcy Københav n være det nordiske center for D’Arcy. Planerne var tæt på at blive en realitet, da adm. dir. Henrik Holst pludselig en mandag morgen kunne læse på forsiden af Advertising Age, at “D’Arcy lukker og slukker”.
”Det var ligesom at blive brændt af ved alteret”. Sådan forklarede Henrik Holst det i Markedsføring, da han med få ord skulle prøve at beskrive den følelse, han sad tilbage med.
Meddelelsen om lukningen var ikke kun et chok for den adm. direktør, men for samtlige 14 af de danske medarbejdere på D’Arcy. I reklamebranchens hårdeste periode nogensinde var de mange medarbejdere pludselig overladt til en fremtid præget af usikkerhed og utryghed.
De kommende måneder fandt de 14 medarbejdere på bureauet tættere sammen, samtidig med at de under mottoet ”De 14 bedste” forsøgte at markedsføre sig på en hjemmeside og i annoncer. Udover resultatløse møder hos de andre Bcom3-bureauer Leo Burnett og Saatchi, hjalp de 14 kolleger også hinanden med at finde eventuelle ledige jobs i branchen. Alle kneb gjaldt. Selvom de 14 medarbejdere først blev sagt op i februar måned mødte de hele januar op på bureauet for at opretholde det gode sammenhold.
Otte måneder efter er eventyret om D’Arcy definitivt forbi. Sidste mand har forladt bygningen Sankt Kunds Vej og kunderne er placeret hos konkurrerende kolleger.
Men selvom udgangspunktet for skilsmissen var ulykkeligt, er resultatet et år efter nærmest lykkeligt. De 14 er alle videre. Og for de fleste til bedre jobs. Det eneste de alle savner er sammenholdet, og så den særlige D’Arcy-ånd. Den ånd som bandt dem sammen og fik dem videre.
Sad i fem år som økonomichef hos D’Arcy, men er kommet til en lignende stilling hos Saatchi & Saatchi.
– Jeg blev sagt op langt senere end de andre, da jeg var ansat via D’Arcy i Frankfurt og i udlandet gælder andre regler. Samtidig er man som økonomimand den sidste, som lukker og slukker. Jeg var først endelig ude af bureauet i juni måned, og den 1. juli kom jeg til Saatchi, siger 35-årige Jens Storkf elt.
Han oplevede derfor ikke at skulle gå arbejdsløs, og var generelt overrasket over hvor mange muligheder der var i branchen.
– Generelt oplevede vi medlidenhed mange steder i branchen, siger han.
Fungerede som ad’er på D’Arcy og kom efterfølgende til bureauet Yellowpencil efter at have søgt seks steder og fået en del tilbud.
– Jeg valgte bevidst et lille sted, fordi de kan tilbyde noget andet. Man kan påvirke nogle flere ting i et lille hus og er tættere på alle beslutninger. Derfor var det et bevidst valg, siger den 32-årige Torben Kappel, der begyndte på Yellowpencil den 1. marts. Generelt oplevede han en stor forståelse fra bureauernes side.
– De fleste virkede som om, at de havde stor sympati for situationen. Der er trods alt en forskel på at blive fyret og ens bureau lukker, siger han.
Var projektleder på D’Arcy og blev tilbudt at komme over til Leo Burnett, men sagde nej.
– Efterfølgende blev jeg opfordret til at søge over på JWT, da de havd e vundet Kellogs. Jeg begyndte på JWT kort efter D’Arcy lukkede, siger 39-årige Charlotte Jantzen, der var fem år på D’Arcy. Siden er JWT fusioneret med det danske bureau Halbye & Kaag, men Charlotte Jantzen er en af de personer, der er blevet en del af det nye bureau.
– Nu må der godt komme lidt ro på. Jeg føler mig privilegeret og lettet over at være med, men det har været hårdt at gå fra en fusion og så videre til en anden, siger Charlotte Jantzen, der synes, at hele overdragelsesprocessen skabte en speciel form for sammenhold.
– Jeg savner sammenholdet og mange af de gamle kolleger. Det var noget specielt, fordi vi kun var en lille gruppe tilbage, som kæmpede til det sidste, siger han.
Fungerede som ad’er på D’Arcy og er siden overgået til at være freelancer for en række bureauer.
– Jeg tror godt, man kunne få et job på et mindre bureau, men hvis man går efter DRRB-bureauerne er det hårdt, og lige nu passer det mig meget godt at være freelancer, siger den 27-årige Sune Bjørn, der v ar godt fire år på D’Arcy
– Jeg har aldrig lavet så mange forskellige opgaver som nu. Og de mere varierede opgaver gør det også mere spændende. Men jeg kan da godt savne kollegerne og sammenholdet, siger han.
Har skiftet fuldtidsjobbet som bogholder på D’Arcy ud med to deltids af samme slags hos Leo Burnett og produktionsselskabet Mediamann.
– Jeg begyndte hos Mediamann, kort efter vi var lukket, mens Leo Burnett først kom til i august. Det var en kæmpe overraskelse, at D’Arcy skulle lukke, og jeg var meget ked af det, da det skete. Men jeg har det godt nu, siger den 54-årige Kitty Berger, der var ansat fire år hos D’Arcy.
Efter 23 år som receptionist på D’Arcy er hun skiftet til samme job hos rekrutteringsfirmaet Randstad.
– Til at begynde med er der tale om et vikariat, men de arbejder på at stykke et job sammen, siger den 49-årige Joan Tønnesen, der fik jobbet i februar efter en henvendelse på en af annoncerne.
– På trods af hvordan branchen havde det, var der en god ånd og sammenhold på bureauet til det sidste. Pludselig kom meddelelsen om lukningen som et lyn fra en klar himmel, men vi blev der alle, selvom det var slut, siger hun.
Var projektleder på D’Arcy i fire år og fik, da bureauet lukkede, muligheden for at flytte med over til et nyt bureau med en bestemt kunde. Efter nogle måneders betænkningstid valgte hun dog at flytte til Schweiz med sin mand.
– Det tog lidt tid at finde ud af, hvilket bureau kunden skulle vælge. Efterhånden blev jeg utålmodig, og da min mand arbejder i Schweiz sprang jeg ud i det og pakkede kufferten. Det er ikke en ønske situation, men nogle gange må man springe ud i det, siger den 34-årige Suzanne Remillard, der arbejder på at lære fransk.
– Jeg tænker meget over hvad jeg vil, og har bestemt ikke droppet reklamebranchen. Men skal jeg videre, skal jeg kunne fransk, siger hun.
Var i to år adm. dir. på D’Arcy, men er siden skiftet til en stilling som sektionsdir ektør på Republica.
– Det var meget ærgeligt, at vi ikke fik sået frugten af vores høst. Jeg kan se i dag, at det var den rigtige vej vi havde gået. Patienten døde før operationen var nået at lykkedes, siger den 45-årige Henrik Holst, der som chef gjorde meget for at få folk placeret.
– Vi brugte meget tiden på at snakke om, hvor der var muligheder. Det var bl.a. her, vi opdagede, at JWT stod og manglende folk efter de havde vundet Kellogs. Samtidig kunne vi se, at Republica kørte rigtigt godt, og der hvor der er penge i systemet er der også job-muligheder, siger Henrik Holst, der også havde møder med ledelsen på de to andre Bcom3-bureauer Leo Burnett og Saatchi & Saatchi, samt Publicis.
– Men selvom der var folk til samtale alle tre steder, var der ingen som blev ansat. Selvom det så sort ud på et tidspunkt, og der var en del personlige kriser undervejs, endte det jo lykkeligt, siger han.

Fungerede som projektkoordinator hos D’Arcy i 2 ½ år og kom efter lukningen til Republica. Hun var på orlov, da bureauet lukkede. Da det stod klart, søgte hun en del jobs, og fik både det hos Republica og et par andre steder
– Mange af os er endt med at sidde med nogle jobs, der var lige så gode, som vi havde hos D’Arcy, siger den 27-årige Lotte Jakobsen, der godt kan savne kollegerne fra D’Arcy.
– Vi var lige som en stor familie, men vi holder da også stadigvæk kontakten og mødes til fødselsdage, siger hun.
Var i tre år tegnestuechef på D’Arcy, men er siden kommet til Republica. Hun var dog først en kort periode hos BBDO som produktionskoordinator.
– Da Republica fik at vide, at D’Arcy skulle lukke, var samtlige medarbejdere til møde på bureauet. En del af os fik også tilbudt et job dengang, men jeg valgte i første omgang et job BBDO, hvor der dog ikke var så meget at lave, siger 30-årige Linda Libolt, der sammenligner kollegerne på D’Arcy med en stor familie.
– Nu er jeg kommet ud til et kæmpe bureau, så det har en anden charme, og arbejdsmæssigt er det blevet meget be dre, for her oplever jeg at blive bombarderet med arbejde, siger hun.
Var i to år IT-manager hos D’Arcy, men fik kort tid før lukningen job hos Republica, som var et af de eneste steder han søgte.
– Jeg fik en række afslag om, at jeg var mellem de udvalgte blandt de 240 som havde søgt jobbet, siger den 32-årige, Brian Hansen, der syntes, at det virkede meget underligt, at bureauet lukkede.
– Alligevel kom det ikke helt bag på mig, selvom vi var blevet stillet noget andet i udsigt, siger Brian Hansen, der mest af alt savner kollegerne.
– Der er en verden til forskel på at være et stort og et lille sted, siger han.
Fungerede som planner på D’Arcy, men kom allerede inden bureauet officielt lukkede til JWT.
– Det var en tidligere kollega, som havde hørt, at der var en stilling ledig hos JWT, som jeg tiltrådt allerede den 1. december. Man kan sige, at jeg forlod skuden inden den rigtig tog vand ind, siger den 30-årige, Paul Hertz-Jensen, der havde været på D ’Arcy i halvandet år. Inden jobbet hos JWT var han til en enkelt samtale.
– Det er virkelig noget af det bedste, som er sket for mig. Jeg blev virkelig kickstartet, siger Paul Hertz-Jensen, der ligesom sin kollega fra D’Arcy-tiden, Charlotte Jantzen, skal med til Halbye, der er fusioneret med JWT.
Var i fem år strategisk planner på D’Arcy, men har siden skiftet til et job som marketingchef på Aller for Billed-Bladet og Ugebladet Søndag.
Efter D’Arcy lukkede fik Gitte Sarlvit tilbudt flere jobs, men hun var usikker på, hvad hun ville, og derfor snakkede hun både med forskellige PR-bureauer og marketing-afdelinger.
– Jeg havde sagt ja til et job som strategisk planner på et andet bureau, men sagde efterfølgende nej, for jeg havde brug for at standse op, siger den 35-årige Gitte Sarlvit, der godt kan savne kollegaerne fra D’Arcy-tiden.
– Dengang arbejdede jeg mere projektorienteret og havde en større fordybelse. Nu handler det om, at have 100 bolde i luften og samtidig kan jeg godt lide det med at sidde med nogle rigtige produkter, som er der hver uge. Der er kontant afregning ved kasse et, siger hun.
Fungerede som ad’er i fire år på D’Arcy, men har siden åbnet eget firma Flink Reklame.
Inden D’Arcy lukkede søgte hun til at begynde med arbejde på en del bureauer, som efterfølgende gav en række jobsamtaler.
Hun fik tilbudt tre jobs, men problemet var i alle tilfælde, at enten var lønnen for lav eller også var timerne for mange i forhold til lønnen.
– Vi blev ledige på et tidspunkt, hvor alle bureauerne kunne få de gode folk til en billig penge. Men jeg er færdig med at arbejde 37 timer for 25.000 kroner, siger den 29-årige Mette Flink, der efterfølgende gik freelance, men til at begynde med var tilknyttet TBWA.
– Det har været forholdsvis nemt at skaffe kunder, for jeg havde mange gode kontakter i forvejen. Det er derfor udelukket, at jeg kommer ikke ind i et fast job igen. Jeg gider ikke fuldtidsarbejde om natten og i weekenden. Hvis det skal være deltid skal de t være til en god løn, siger Mette Flink, der efterfølgende er blevet klar over hvor stærkt det sociale sammenhold var.
– Vi hjalp hinanden, så det ikke blev så sejt. Derfor var det ærgerligt, at det stoppede, men det var trods alt et godt lods i røven for de fleste til at komme videre, siger hun.