De to store digitale Awards er afviklet med samlet 650 tilmeldte arbejder, cirka 180 på shortlisterne og 37 uddelte trofæer.
Selv den dummeste iagttager kunne forudse, at der ville være gengangere på podierne under Danish Internet Award og Danish Digital Awards. De to juryer består jo ikke af idioter.
Lang mere interessant er forskellene. Vi spørger Kim Jong Andersen, der har været juryformand begge steder, om, hvilke forskelle, han hæfter sig ved?
– Vi modtog i DDA naturligvis også nogle overlappende cases, hvad der er helt naturligt, men mest signifikant var det, at der viste sig en markant forskel på såvel, hvem der blev shortlistet og hvem der faktisk vandt, siger Kim Jong Andersen, til daglig direktør hos McCann.
– Fra begyndelsen har vi i DDA haft en formålsparagraf og især bedømmelseskriterier, der betød, at fokus ville være på forretningsdrevne cases mere end blot på kreativ kommunikation.
– Det viste sig både på shortlisterne og ikke mindst i kategorierne. DDA-kategorierne er mere strategisk funderede kategorier, der tilgodeser projekter, der ikke lige falder indenfor rammerne af de normale kategorier og kampagneperioder i reklameland.
Både forretnings-tyngde & iværksættere
Hvilken betydning har det?
– Det betyder, at vi i DDA kunne præmiere både voldsomt forretningstunge og transformerende, digitale projekter som f.eks. Jack & Jones casen, der løb med ”Årets Grand Prix”, LEGOs samlede indsats på sociale medier, Arla Foods for det nye online Karolines Køkken samt også mindre, men digitalt drevne iværksættervirksomheder som Halifax og Drivr. Alle projekter, der tilsyneladende har det vanskeligere målt på kriterier og kategorier, der tages i anvendelse i DIA.
Men der var også gengangere?
– Ja-ja, der var nemlig to store gengangere i form af Spies’ ”Do it for Denmark” og Volvos ”X90 VR-lancering”, men helt ærligt: De to cases vil jo uvægerligt nå til tops i ethvert Award-show i Danmark, der har det mindste at gøre med digital kommunikation, fordi de ganske enkelt er blændende på tværs af rigtig mange kriterier og kategorier.
– Der var dog ingen af de to cases, der tog selve Grand Prix’en hjem til DDA. Det gjorde Jack & Jones, og de vandt ingen priser overhovedet i DIA. Så summa summarum: Ja, der er da et par enkelte, indlysende ligheder, men der er stadig så store forskelle, at jeg tænker, at de til næste år vil blive endnu mere slående, slutter Kim Jong Andersen, der altså var DDA-juryformand i debutåret.
DDA er en pædagogisk øvelse
I Dansk Annoncørforening, der tog initiativet til Danish Digital Awards, må der også eksistere en refleksion.
Hvad har I opnået? Og var det umagen værd?
– Det sidste først: Ja bestemt, det var umagen værd. Intentionen var jo ikke at skabe en konkurrent til DIA, hvilket de enormt mange indsendelser begge steder bekræfter. Både DIA og DDA afviklede et fint show, som begge arrangører bør være stolte af, siger Otto B. Christiansen, direktør i Dansk Annoncørforening.
Men hvad opnåede I med DDA?
– Jeg er så træt af at høre, at vi satte Awarden i søen for at provokere eller presse DIA-folket. Det passer ganske enkelt ikke. DDA var tænkt som – og er – en pædagogisk øvelse, der indgår i en langsigtet strategi. Og den strategi begynder med erkendelsen af, at annoncørerne aldrig haft skabt et Award-show.
– Men DDA er ikke skabt alene for, at annoncørerne skal uddele deres egen pris. Nej, vi skal blive klogere, og det var begrundelsen for hele øvelsen. Nu har vi skabt retningslinjer for digitale aftaler sammen med ADDA. Vi har skabt en uddannelse for annoncørerne sammen med Lifted.
– Award-showet er glasuren på kagen, nemlig at annoncørerne skal lære af ”best practise” og være stolte af den kommunikation, vi går til markedet med. Både bureauer og annoncører har gavn af at kigge den digitale kommunikation efter i sømmene, så begge parter bliver endnu dygtigere.
– Derfor er jeg sikker på, at Danish Digital Awards var det rigtige initiativ på det rigtige tidspunkt, og ikke mindst over, at vi nu har annoncørerne som afsender af et show. Det gør os stolte og klogere på den markedskommunikation, vi skal leve af, og jeg kan garantere for, at vi kommer igen næste år, slutter Otto B. Christiansen.