Social Media Week: Content marketing er på stort set alle marketingsprofessionelles læber i disse dage, og det er vist ved at gå op for de fleste, at uden godt indhold kan man ikke klare sig på sociale medier. Men hvad er godt indhold?

Nicki Mae Melchior, Creative Sales Director hos Nodes, giver her sit bud på, hvor og hvordan brands skaber godt indhold på de sociale og mobile platforme.

Ordene faldt ved et arrangement i i går i forbindelse med Social Media Week, der i denne uge samler marketingfolk til interessante arrangementer overalt i København.

Et andet indlæg handlede om Second Screen og om, hvordan dette begreb kan supplere fremtidens tv.

I fremtiden vil de fleste se TV med en smartphone eller tablet i hånden, og derfor bør TV-kanaler tænke ”second screen” ind i deres programmer, lød det eksempelvis fra kanalchef Nanna Schultz.

Et andet bidrag handlede om Netflix-serien “House of Cards”, hvor sociale medier er en integreret del af fortællingen. Men hvad kan fiktionen gøre for sociale medier, og hvordan påvirker det vores liv?

Nikolai Thyssen, redaktionschef på Information, og Astrid Haug, digital konsulent og forfatter, har et bud på dette i nedenstående indslag.

Også CSR-disciplinen påvirkes af Facebook, Instagram og Twitter, da sociale medier skaber nye muligheder for fundraising og velgørenhed.

Enkeltpersoner kan således nu med få midler starte store velgørende projekter, og desuden har Facebook gjort det muligt at samle og aktivere eksisterende netværk i velgørenhedens tjeneste.

Det fortæller Lene Bull Christiansen, adjunkt ved Roskilde Universitet, Institut for Kultur og Identitet, mere om herunder.