Se det er et svar, vi kan lære meget af.
I øjeblikket kan vi ikke åbne en avis eller se TV uden at blive bombarderet med ord som finanskrise, massefyringer, boligkollaps.
Vi er ved at gå i nationalt selvsving – ramt af en slags kriseepidemi. Og jeg tror, vi smitter hinanden og forværrer krisen ved at lade den fylde SÅ meget. Krisen er alvorlig, ABSOLUT JA! Men hele verden er ikke lukket endnu.
Hvad ville der ske, hvis alle besluttede at tænke positivt lige nu – mens krisen raser? Hvad hvis vi besluttede at se på de MULIGHEDER, finanskrisen skaber?
Her er mit bud på tre ting, der holder – på trods af finanskrisen.
Direct marketing og direct media i førertrøjen
Der skæres ned på marketingbudgetterne, men direct marketing og direct media er stadig hot. 73% vil øge spending på online aktiviteter, og 38% vil øge brugen af Direct Marketing ifølge Trend- analysen 09.
Hvorfor ikke benytte direktionens sparekrav eller finanskrisen til at give dit eget marketingbudget et grundigt eftersyn? Kan I omlægge dele af marketingbudgettet til mere lønsomme og direkte leadgenererende aktiviteter?
Jobmarkedet ser også sort ud ifølge medierne. Listen af bureauer og virksomheder, der fyrer gode folk, er lang. MEN der er stadig bureauer og virksomheder, der har brug for gode DM-/online- specialister. Heldigvis!
SMART consuming er hot
Analyser fra konsulentfirmaet Yankelovich i USA konkluderer, at vi som en følge af krisen bliver langt mere bevidste om, hvad vi bruger penge på. Det er gået op for alle (især bankdirektører 🙂 at frådseri er YT.
SMART consuming er in! Vi behøver ikke at eje. Vi vil gerne nøjes med at låne eller leje eller bytte – dog på den smarte måde. Vi lejer god kunst til væggen og lækre biler. Vi lejer vores luksus designertasker. Ja selv en brugt sofa hos en af de lokale kan vi låne gratis, når vi rejser på den smarte måde – som for eksempel
couchsurfing.
Nogle virksomheder har allerede formået at bruge denne SMART Consuming-trend i deres produktudvikling eller i deres markedsføring. Hvis du tænker ”Hvordan bruger jeg SMART Consuming-trenden?” kan du lade dig inspirere af banken, som opfordrer dens kunder til at
forbruge fornuftigt i disse krisetider.
Et andet eksempel er
cellswapper.com, hvor du kan bytte dit forkerte mobilabonnement med en anden, der også har valgt forkert.
Godt naboskab og CSR er et MUST
”Jeg vil hellere have to rigtigt gode venner i den virkelige hverdag end tusinde ”falske” venner på Facebook”.
Tænk over, hvordan du og din virksomhed bruger Facebook og andre sociale medier. Og tænk i endnu højere grad på, hvordan du som person – og virksomhed – er eller bliver en god nabo. Krisen får os til at rykke tættere sammen. Vi lytter til venners anbefalinger og har alle brug for gode naboer.
Analyser af forbrugeradfærd foretaget af Yankelovich viser, at 51% af amerikanerne har fravalgt et produkt/en virksomhed, fordi virksomheden har en dårlig social adfærd. Alle virksomheder bør tage Corporate Social Responsibility (CSR)-begrebet alvorligt. Ellers vil vi fravælge dem.
Så grib mulighederne i stedet for at fokusere på hullerne i osten. Jeg opfordrer til, at vi starter en lille – men larmende – positiv modtrend lige med det samme!
Jeg går gerne forrest og skråler ”a change is coming”. Og forhåbentlig virker det ikke blot på amerikanerne og lille mig – men også på alle de danskere, der tør tænke positivt!
Har du et bud på hits, der holder i disse finanskrisetider, så mail dem til mig. Så opretter jeg en gruppe på Facebook. ”Os imod finanskrisen” eller noget i den stil.
”Keep your eye on the Doughnut and not on the hole”, som de siger i USA.
Den 11. marts kan du høre mere om mulighederne i krisetider på DM-Klubbens Executive Briefing med Larry Kimmel,
Clarity in a World of Confusion – How to Succeed in Turbulent Times.
Han var thought leader på DMA08 i Las Vegas og dagen leverer han en keynote på svenske Guldnyckeln.