I de første lange sekunder lignede det en rasende dårlig reklame, da man for to år siden først stiftede Youtube-bekendtskab med filmen ”A hunter shoots a bear”.
Men filmen udviklede sig hurtigt til et genialt interaktivt eventyr med slettelak-brandet Tipp-Ex og det franske reklamebureau Buzzman som afsendere.
Filmen har siden hentet reklamepriser i bunker – fra Cannes og Clio til Epica og Eurobest, og nu er parterne bag filmen klar med 2’eren: ”Hunter and bear’s 2012 birthday party”.
Som titlen antyder, er der denne gang dømt fødselsdagsfest for bamsen, men så sker der noget…
Den første film blev – inden for de første 36 timer efter, at den var lagt på Youtube – set over 1 million gange og delt over 100.000 på Facebook.
Den fik medieomtale (earned media) svarende til 3,2 millioner euro (cirka 25 millioner kroner).
Og Tipp-Ex i Europa registrerede en salgsvækst på 30 procent fra september til oktober 2010 i forhold til samme periode året før.
Du kan se den oprindelige bjørnefilm herunder: