Når vi forsøger at forstå, hvad fremtiden bringer, tager vi som regel udgangspunkt i det, der sker nu. Lineære fremskrivninger er pæne, og det er den pæneste, man kan sige om dem.
Hvis Henry Ford fx havde forecastet bilers mulige udbredelse ud fra hestevognenes anvendelse og tilstedeværelse, ville han have forventet et langt mindre marked for biler i dag.
Never mind de grundlæggende ændringer i vores adfærd, som bilen også har medført, og som scenariet med bil og uden hest ville have været umuligt at se for sig.
Markedet for nye produkter og de grundlæggende ændringer i vores adfærd, det medfører, er da også meget vanskelige at forudse, men det er om muligt endnu vigtigere i dag at forsøge end nogensinde før.
Som de fleste allerede ved, er den teknologiske udvikling den centrale drivkraft i vores del af verden, og den udvikling tager eksponentielle skridt fremad nærmest måned for måned.
Den udvikling, værdien og anvendelsen af den, er et af de centrale punkter i den kommende ”What’s Next” konference, som GroupM afholder. Men hvad kan vi bruge den slags teknologi-fascination til?
For at blive i bilanalogien, så kan førerløse biler naturligvis give chaufføren mere tid, men det vil sandsynligvis gøre den offentlige trafik, taxaer og bilejerskab overflødig i byer. Hvem vil fx vente på en bus, når der potentielt kører flere førerløse delebiler rundt? Eller vil det blive helt overflødigt at tænke i biler? Og hvilken horisont skal vi så kigge på?
Benedict Evans, partner i venture kapital firmaet Andreessen Horowitz, gør sig nogle overvejelser om betydningen af teknologien rasende udvikling. Han viser bl.a. ved hjælp af to reklamer fra midt 90’erne to grundlæggende forskellige syn på, hvad ens produkt, i dette tilfælde mobilen, har af potentiale for udbredelse.
Den første reklame er fra Callnet og taler lige ind i en mindre målgruppe af folk på forretningsrejse og forventer en mindre markedsandel for mobilen.
Den næste reklame er fra Orange, der (i 1994!) taler til den grundlæggende forandring mobilen kan skabe på trods af, at den er skabt to år før Callnets reklame.
På den kommende konference What’ Next den 19.-20. marts vil GroupM sætte lys på fremtiden gennem eksperter fra MIT Media Lab, Singularity University, Microsoft, AOL og Twitter. Der vil også være mulighed for på egen hånd at opleve den seneste teknologiske udvikling i den store Tech Garden.
Læs mere her.