Der er tilsyneladende almindelig enighed om, at større viden hos ledere og medarbejdere er forudsætningen for danske virksomheders konkurrenceevne i den globale fremtid og dermed forudsætningen for fortsat velstand i det danske samfund. I DEA, der blev oprettet i 2003 på initiativ af FUHU ( Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse), blev det meget snart erkendt, at denne større viden forudsatte et højt niveau i såvel forskning som uddannelse. Samtidig blev det erkendt, at inden samfundet opprioriterede såvel øget forskning som højere uddannelsesniveau møntet på kommende ledere og medarbejdere, burde man vide mere om den direkte sammenhæng mellem disse prioriteringer og den for ventede effekt. Med andre ord: Er det rigtigt at øget forskning og et højere uddannelsesniveau fører til en bedre konkurrenceevne? Hvad siger erfaringen fra praksis? Findes en sådan sammenhæng?
Svarene på disse spørgsmål og andre i den forbindelse talte for et større forskningsprojekt. Det var omfanget og indholdet i dette forskningsprojekt, som blev præsenteret på DEA’s årsmøde.

6 P’er

Lederen af det nye forskningsprojekt, direktør for Centre for Economics and Business Research på CBS, professor ved SDU, Svend Erik Hougaard Jensen, havde sin egen måde at præsentere det nye forskningsprojekt på. Han delte sin præsentation op i 6 P’er ( ikke at forveksle med afsætningslærens 4 P’er). De 6 P’er bestod af følgende nøgleord: Penge, Projekt, Personer, Produkter, PR og Politik.
Pengene og dermed det finansielle grundlag for projektets gennemførelse består først og fremmest i Tuborgfondets store bevilling på 6,8 mio.kr. Desuden af midler fra DEA og støtte fra CBS i form af lokaler, der stilles til rådighed, samt ansættelse af en forskningsprofessor.
Selve det 3-årige projekt består i en grundig analyse af effekten af globalisering og den teknologiske udvikling. Herigennem søges besvaret spørgsmål som f..eks. Hvor stort er omfanget af outsourcing fra danske virksomheder? Hvor stort er omfanget af brugen af IT i danske virksomheder? Hvilke kvalifikationer og kompetencer efterspørges i dansk erhvervsliv? Alt i alt væsentlige bidrag til belysning af, hvad Danmark skal leve af i de kommende år.
Som kildemateriale til besvarelse af disse og andre spørgsmål vil i stort omfang blive anvendt officiel dansk statistik med relevante databaser.
De personer, der skal udføre dette arbejde, er foruden Svend Erik Hougaard Jensen,
der har den overordnede ledelse, en forskningsprofessor og deltidsansatte lektorer samt ph.d. – studerende og studentermedhjælpere.
De produkter, der vil komme ud af forskningsprojektet, d.v.s. selve forskningsformidlingen vil består i artikler i internationale og danske videnskabelige tidsskrifter og b ogudgivelser, debatindlæg og kronikker i danske dagblade samt etableringen af en hjemmeside, der har adressen: www.cebr.dk/projects.
Som særlige PR-indsatser blev nævnt oprettelsen af et fagpanel, der skal følge forskningsarbejdet, workshops og konferencer. Med det sidste P – Politik – blev nævnt, at forskningsprojektets resultater kan få stor betydning inden for en række politik-områder, som f.eks. forskningspolitikken, uddannelsespolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, erhvervspolitikken samt den overordnede økonomiske politik.
Det er hensigten med projektet, at det skal føre til, at der kan gives veldokumenterede råd til de nævnte politik-områder.

Et godt eksempel

Forud for Svend Erik Hougaard Jensens præsentation bød Helge Sander, minister for videnskab, teknologi og udvikling det nye forskningsprojekt velkommen. Han mente, det ville være et godt supplement til regeringens Højteknologifond, hvis bestyrelse blev officielt udnævnt samme dag. Han mente i øvrigt, at Tuborgfondets bevilling til det nye f orskningsprojekt var et godt eksempel på det samspil mellem forskerne og det praktiske erhvervsliv, som er af stor betydning i det fremtidige videnssamfund.
Formanden for Tuborgfondet, direktør Jørn P. Jensen, begrundede Tuborgfondets store bevilling til DEA’s forskningsprojekt med at dette projektet skal bidrage til at skabe en bedre forståelse for, hvilke kvalifikationer og kompetencer, det betaler sig for virksomhederne at efterspørge i fremtiden. Efter bestyrelsens opfattelse kan vækst i højteknologien ikke stå alene. Vi mangler en mere eksakt viden om andre enkeltområders betydning for den ønskede højere vækst. Det spørgsmål, som vi håber DEA’s forskningsprojekt kan give svaret på er simpelthen: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?