Et valgresultat uden vise vindere svarer til Roskilde Festival uden musik og øl. Kun det første lader sig gøre, ikke det sidste.

Der skal nok blive musik og mjød-mæskere i hegnet igen i år på Roskilde Festivalen, men som de siger over there, så ”easy come, easy go”.

Landbrug & Fødevarer har valgt at drille en af Europas største musikbegivenheder lidt før dette års run på fornuften, og det sker i form af en særdeles twistet nyhed.

Nu kan man nemlig, ganske som astronauterne, leve lykkeligt med at drikke sin egen urin. Sindrig rensning og ”beer-cycling” sikrer, at L&F lancerer en ny bæredygtighedsstrategi under payoff’et ”fra pis til pilsner”.

Festivalen selv vurderer, at det gør eventen til ”mere grøn,” men det fordrer for det første, at det er Grøn Tuborg, der drikkes (hvilket det er), og for det andet, at eksperimentet bliver en succes.

Hvordan man opsamler det sydende indhold fra de urinerende mandlige kolbøtter, vises ikke præcist, men ”affaldet” opsamles og spredes ud over den malt, der er grundlag for næste års ølproduktion.

Hvis du tror, det er en løgnehistorie, så læs videre her og se en tilknyttet film herunder.