Et sykke stjerneangriber ved navn Nicolas Anelka iført bind for munden og stramme tøjler, det er hvad pro tempore florerer på internettet.
Han er havnet i den noget prekære situation med hjælp fra en yderst yndig fransk letpåklædt terrorist, der repræsenterer FRFQAHR – Front révolutionnaire des femmes qui aiment les hommes en rose, hvilket for de ikke-franskkyndige er Den revolutionære front af kvinder, der elsker mænd i lyserødt.
– Hr. Luiz Felipe Scolari, vi holder din bedste angriber, Nicolas Anelka, som gidsel. Han får kun lov til at gå fri på en betingelse: At du beordrer ham til at spille i lyserøde støvler. Ellers ville vi ikke tøve et øjeblik med at sende ham tilbage til Paris. Du skal træffe din afgørelse før Champions League-kampen mod Bordeaux. Det er deres egen interesse, Hr Scolari, truer hun.
Og det var lige netop, hvad skete. Nicolas Anelka løb på banen i lyserøde støvler.
I sidste uge lancerede Nike lyserøde støvler blandt andet på fødderne af danske Nicklas Bendtner. Der kan selvfølgelig være tale om fantastisk planlægning, men taget fodboldspilleres meget travle kalender i betragtning, kan det ikke afvises, at nogen har været bare en kende heldige med timingen.
Hvor om alting er, så synes lyserød at være efterårets nye sort på fodboldbanen.