Danskerne frabeder sig i stigende grad, at deres postkasse bliver fyldt op med reklamer. I januar i år var der tale om i alt 9,8 procent svarende til 248.000 husstande – og det er en stigning på knap to procent i forhold til en måling ved udgangen af 1999 på 8,1 procent af de danske husstande. Holder man det sammen med de officielle befolkningstal fra Danmarks Statistik, betyder det, at næsten 550.000 personer er udenfor annoncørens rækkevidde.
Tallene overrasker især dagligvarekæde Kvickly, der hvert år bruger mange ressourcer på at markedsføre sig via tilbudsaviser. Marketingchef Kenneth Pedersen siger derfor til Børsen, at det ville være interessant med en undersøgelse af, hvilke profiler der takker nej.