Mørke skyer samler sig i horisonten for de danske advokatvirksomheder. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra brancheeksperten Jan Arnoldi, der inden længe forsvarer sin afhandling fra Aalborg Universitet, skriver dagbladet Børsen.
Branchen er i en voldsom forandring i disse år, og omkring hver tiende advokatvirksomhed risikerer at lukke inden for fem år, vurderer Jan Arnoldi, der blandt andet har arbejdet som konsulent i advokatkæden Råd & Råd, forretningsudviklingschef i brancheforeningen Danske Advokater og direktør i advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Især de mellemstore advokatfirmaer har store udfordringer.
– Lige nu søger de store advokatvirksomheder nedad i markedet, hvor de konkurrerer med de mellemstore om kunder, fordi de store kunder opbygger intern juridisk viden og efterspørger færre servicer fra advokatfirmaer. Samtidig søger de små advokater også kunder fra de mellemstore, fordi privatkunderne ikke længere er så lukrative. De mellemstore bliver altså presset fra begge sider, kan ikke opnå stordriftsfordele og er stuck in the middle, siger Jan Arnoldi til Børsen.
Børsen side 8.