I et år som brillerer med at være det sidste i et årtusinde skrues der uværgeligt en række forventninger op. Forventninger om tilbageblik over “århundredet der gik“, som vores folkekære Dronning måske ville udtrykke det, forventninger om de store tanker, og også om mere fremadrettede visionære tanker.
Hidtil er det som om, at det i overskyggende grad kun har været de retrospektive forventninger der er blevet indfriet – og så dommedagsprofetierne. Adskillige er de som har anskuet de sidste 99 år ud fra forskellige synsvinkler, og adskillige er de problemer som på kort sigt virker som om de har overskygget alt andet. Y2K-systemnedbrud, civilisationers undergang, datoen på videoen som viser forkert 1. januar…etc. Vil der overhovedet være strøm, vand og varme, og vil vi blive ramt i hovedet af diverse rumaffald som falder ukontrollerbart til jorden? Skal man deltage i raidet på Nationalbankens omhyggeligt opbyggede papirpengereserver, og hvis man gør, vil det så påvirke inflationen i EU? Det er næsten som om alle holder vejret op til det store brag, mens Eiffeltårnet stædigt tæller ned (100 jours pour Lannee 2000).
Midt i alt dette kan man ikke undgå at undre sig: Hvor bliver suset af? Hvor er HAL 9000? Hvem skal vi tale med hvis ikke vi skal tale til vores computere i det næste årtusinde? – og når vi det til år 2001? Hvor er egentlig nutidens Arthur C. Clarke?
Og til det mest nærliggende af alt: Hvorfor udnytter reklamebranchen og deres kunder ikke denne helt unikke årtusindeskifte-platform til at launche århundredets kampagne? Ser man overhovedet nogle tiltag i den retning? – med den fornødne styrke? Ikke engang bilverdenen kan mande sig op til at give deres modelserier en seriøs 2000-lancering (“den nye år 2000 årgang er landet … Bilen til det nye årtusinde…“ etc.)? Er man nervøs for at associationerne hos forbrugerne vil være: “Øh, … kan den nu også køre til januar?“ – og hvis man er, så tænk på, at de selvsamme forbrugere burde være mere nervøse for deres nuværende køretøjer!
Set fra en ganske almindelig forbrugers synspunkt, hænger der en ram lugt af skuffelse i luften. Kom nu! – vi oplever sgu nok kun dette ene årtusindeskift i vores levetid. Send raketten afsted med et brag, og tænk ikke så meget på den videomaskine der skal have stillet datoen 1. januar!
Hvor bliver suset af?