Los Angeles-reklamebureauet Deutsch er klar med endnu en charmerende film for VW, denne gang for Jetta-modellen med nøglefri betjening. Bureauet har tidligere benyttet sig af hunde i VW-reklamer, og også denne gang er der en vovse i centrum.
Nærmere betegnet en vrissent udseende og altædende bull dog, som mildest talt ikke er sin ejers bedste ven, da denne står og er på vej ud af døren.
Musikken til filmen er nummeret ”Dirty Old Egg-Suckin’ Dog” med nu afdøde Johnny Cash, og det er ikke dårligt valgt.
Deutsch’s hidtil største reklamefilm-succes for VW er nok Super Bowl-filmen ”The Force”, som vandt flere priser ved VM i reklame i Cannes, blev kåret af flere internationale branchemedier som ”Årets Bedste” – og som i dag er set over 54 millioner gange på YouTube.
Se filmen her: