Radio- og tv-reklamenævnet har ved afgørelse af 1. april 1998 fundet, at den eksponering af Coca Cola, der har været i udsendelserne Stjernetræf, har haft en kommerciel værdi for Coca Cola, der ikke er i overensstemmelse med reglerne for sponsormedvirken, og derfor må betragtes som skjult reklame og ulovligt.
Inden og efter udsendelserne vises navne i form af logoer på virksomhederne: SuperBrugsen, Kraft Freia, Marabou, Tele Danmark, Coca Cola, Matas, Danske Dagblades Forening, Ret & Råd og TVS, medens speakeren siger: “TV2 og Tele Danmarks sponsorer præsenterer Stjernetræf“.
Team Danmark har på vegne af sine sponsorer ydet tilskud til produktionen af programmerne, imod at Team Danmark og sponsorerne blev krediteret på et sponsorskilt før og efter udsendelserne. Aftalen indeholder ikke bestemmelse om, at sponsorernes produkter skal indgå i programmerne, ligesom TV2 er tillagt den fulde redaktionelle frihed med hensyn til tilrettelæggelsen af produktionerne. TV2 har ikke haft en aftale med Coca Cola om levering af læskedrikke til deltagerne i Stjernetræf.
Efter hver konkurrence er der en slags sejrsceremoni, hvor det vindende hold fejres og deltagerne drøfter konkurrencen med programlederen. I disse scener drikker deltagerne normalt Coca Cola, i et enkelt tilfælde dog kildevand.
Radio- og TV-reklamenævnet udtaler som sin opfattelse, at senderforetagender bør være særligt varsomme – især når der som her er tale om en egenproduktion – når der anvendes eller vises produkter i sponsorerede programmer, der hidrører fra eller associeres med sponsor. En sådan anvendelse af sponsors produkter i selve programmerne vil naturligt forbindes med den navngivne sponsor, og derved opnås der lettere end ved ikke sponsorerede programmer en kommerciel værdi for sponsor, som ikke forekommer i god overensstemmelse med reglerne for sponsormedvirken.
Nævnet finder, at eksponeringen af Coca Cola i de her omhandlede udsendelser ikke virker som en fuldstændig naturlig del af programmerne, som ellers anført af TV2. Kameraføringen fokuserer således under scenerne efter konkurrencerne på de coladrikkende deltagere eller lige frem på selve flaskerne. Når der er tale om en egenproduktion og TV2 netop anfører, at man selv har tilrettelagt programmerne, forekommer visningen af Coca Cola unødvendigt massiv. Nævnet finder således, at den skete eksponering af Coca Cola-produktet har haft en kommerciel værdi for denne sponsor, som ikke er i god overensstemmelse med reglerne for sponsormedvirken, og må betragtes som skjult reklame i strid med Radio- og Fjernsynsloven.
Kommentarer:
Det er bemærkelsesværdigt, at nævnet på trods af, at der ikke er aftaler med Coca Cola om levering af læskedrikke, at der ikke er aftaler om eksponering af læskedrikke og Coca Cola ingen indflydelse har haft på eksponeringen af sine produkter alligevel finder visningen af Coca Cola-produkter ulovlig. Årsagen skal tilsyneladende søges i, at en eksponering af produkter fra en programsponsor vurderes strengere end produkter fra andre. Dette bør indgå i overvejelserne, når en markedsføringsstrategi på TV-området planlægges.

FøRSTE SKRIDT MOD GOD INTERNET-MARKEDSFøRINGSSKIK?
En principiel sag om retten til at “cream skimme“ andres internetsider gennem hyper tekst-links, har fornylig fundet sin afgørelse gennem et forlig mellem de involverede parter.
Spørgsmålet er, om en webudbyder på sin hjemmeside kan optage links til en anden udbyders hjemmeside, og således “hæve“ indholdet af sin egen hjemmeside.
Problemet opstod i Skotland, hvor The Shetland News fra sin hjemmeside havde henvist til de mest interessante af hjemmesiderne hos konkurrenten, The Shetland Times. Dette var gjort på en sådan måde, at gæsterne på The Shetland News hjemmesiden fik direkte adgang til udvalgte dele af The Shetland Times-hjemmesiden uden at klikke sig igennem de indledende Shetland Times-hjemmesider med reklamemateriale mv.
Sagen blev foreløbig afgjort ved en forbudskendelse, hvor The Shetland Times fik nedlagt forbud imod The Shetland News. Begrundelsen var bl.a., at retten ikke kunne afvise, at overskrifterne der trådte frem på The Shetland Times’ hjemmesider var ophavsretlig beskyttet. Spørgsmålet blev ikke endeligt afgjort ved en domstol, idet sagen blev forligt efterfølgende. Forliget (HTTP://www.shetland-times.co.uk/st/internet/dispute.htm) indebærer, at The Shetland News er berettiget til at linke til historier på The Shetland Times-hjemmeside ved henvisning til overskrifter under forudsætning af, at de ikke anvender hyperlink til The Shetland Times-hjemmeside med undtagelse af følgende tilfælde:
a. Hvert link til en individuel artikel skal under overskriften være påført “A Shetland Times Story“ af samme størrelse som overskriften.
b. I forbindelse med en sådan overskrift skal The Shetland Times’ logo fremstå som en “knap“, og
c. “A Shetland Times Story“ teksten samt “knappen“ skal begge være hypertekst links til The Shetland Times online headline side.
Efter dansk ret er problemet dels, om der er ophavsretlig beskyttelse af selve overskriften. Det må vurderes for hver overskrift for sig, om der er tale om et “litterært værk“. Er svaret bekræftende, vil selve linken udgøre en eksemplarfremstilling, der vil kræve ophavsmandens samtykke.
Det andet spørgsmål drejer sig om beskyttelsen af de tekster mv., der gemmer sig bag de enkelte links. Her er problemet, at selve linket ikke indebærer en eksemplarfremstilling, idet en sådan først effektueres ved brugerens “klik“ på linket. Noget citat er der heller ikke tale om. Problemet er altså efter dansk ret alene om den blotte henvisning kan siges at stride imod god markedsføringsskik, fordi den sker på en måde, der underminerer hjemmesideindehaverens økonomiske muligheder for at drive hjemmesiden gennem annoncesponsering mv.
Spørgsmålet er uafklaret, og den skotske sag afgør det ikke, om end den udgør et bidrag til overvejelserne.
Georgia, USA, vedtog i 1996 en såkaldt “Internet Police Law“. Denne forbyder at give adgang til andres data fra ens egen hjemmeside ved brug af navn, logo mv., når det skaber indtryk af, at brugen af navn/logo mv. bygger på samtykke fra denne anden navne/logoindehaver. En amerikansk domstol har fornylig bestemt, at loven er i strid med den amerikanske forfatnings principper om ytringsfrihed, og mange forstår derfor afgørelsen som indebærende en forfatningssikret ret til at hyperlinke. Samtidig siger dommen dog, at brugen af et symbol let vil implicere at et samtykke til brugen er givet, hvilket uden for internetsammenhæng vil betyde en varemærkeretlig/markedsføringsretlig krænkelse. Det er vanskeligt at sige præcist, hvad dommen indebærer, men det synes antydet, at de sædvanlige regler om god markedsføringsskik og retten til at anvende andres varemærker mv. kun finder anvendelse med mindre styrke, når det drejer sig om internettet.
Som med mange andre amerikanske afgørelser skal man passe på med at overfortolke, og heller ikke denne dom kan derfor siges definitivt at afgøre spørgsmålet om retten til at hyperlinke.