Far ordner pengesagerne. Sådan er det i hvert fald i de film, som Markedsføring’s Karakterbog, der produceres af ACNielsen AIM, har testet i denne uge. Filmene handler om henholdsvis en professor og en discjockey, der begge er meget talende på deres arbejde og også på vejen hjem. Men de bliver stumme, da deres koner beder dem om at ringe til GE Capital for at få ordnet et lån. Budskabet er, at det er meget nemt at få lån gennem GE Capital.

Det faktum, at filmene så tydeligt markerer, at ansvaret for familiens økonomi stadig er overladt til manden i huset, får de fleste kommentarer med på vejen af panelet:

– Jeg spørger mig selv: Hvorfor ringer kvinderne ikke selv, når det nu er så nemt? Hvorfor skal det være far der ordner pengesagerne? Og flere kommentarer har jeg egentlig ikke, siger Birthe Nielsen.

De øvrige panelmedlemmer peger på samme pointe:

– Filmene har et grundlæggende dramaturgisk problem: Hvis det er så enkelt at gøre det, hvorfor så vente? Pointen burde jo være, at når professoren og discjockeyen kommer hjem, så var det gjort, påpeger Anders Høiris.

Anouska Sinding: – Det er meget pænt og hæderligt løst. Oven i købet med enðsmule charme. Man kan spørge sig selv om ikke arketyperne er lige lovlig arketypiske og om man med fordel kunne have blødt lidt op i rollespillet forhold til virkelighedens verden?

Kigger man på målgruppernes opfattelse af kampagnen for GE Capital, så rammer den tilsyneladende hvor den skal: Hos de yngste målgrupper og i de husstande, hvor indkomsten er under 200.000 kr., dvs. i de målgrupper, som man må formode er i markedet for at låne penge. Blandt de 25-34-årige opnår de to film en branding et godt stykke over middel. Men den samlede branding-karakter ligger altså under middel og det skyldes primært, at filmene ligger meget lavt, især hos de lidt ældre målgrupper.

Det er også i den yngste målgruppe, man vurderer filmene mest positivt. Og panelet konkluderer da også, at filmene fungerer bedst hvor produktet har høj relevans. Mens de afvises der, hvor det ikke er relevant.

Hvis målgruppen er de 25-40 årige, så rammer den godt. Men de to film hænger jo ikke sammen målgruppemæssigt, for den med professoren (der handler om et ældre ægtepar red.) retter sig jo tilsyneladende til en helt anden, ældre målgruppe – og der fungerer den jo ikke, siger Anders Høiris.

– Dem der vurderer mest positivt er også dem der har brug for penge – de unge og så dem med de lavere indkomster. Og hvis man kan låne penge så nemt, skal de nok blive populære, er Anouska Sinding’s afsluttende kommentar.