– Vi har med Rosenstand & Co valgt en utraditionel løsning. Vi betragter vores nye samarbejdspartner som en kreativ hot-shop, der evner at forene høj kreativitet med stærk taktisk forståelse, siger Hyundais marketingchef Jens Ibsen.
Det koreanske bilmærke siger i den forbindelse farvel (og tak) til Republica Umwelt, man har samarbejdet med siden 2004. Dengang blev valget truffet på baggrund af en bureaukonkurrence, denne gang var det efter en dialog med en del bureauer, oplyser Jens Ibsen.
Hos Republica stiftede Hyundai bekendtskab med Joachim Rosenstand, der dengang var bureauets kreative direktør.
– Vi kender ham, og det bliver spændende med et nystartet bureau med kort vej til slutningerne, siger Jens Ibsen.
Hyundai, med det Republica-udviklede payoff ”Der er nogen der kan”, har næsten fem pct. af det danske personbilmarked, der i år har rundet 125.000 solgte enheder. peng