Fremover bliver alle brugerfladeproblemer løst, så også mennesker med teknofobi – altså angst for teknologi – kan være med, spår Ian Pearson. Blandt hans ofte eksotiske visioner er en virtuel kat, der kan linkes op på internettet og lokale netværk og fx “tale“ trådløst med husets øvrige installationer og internettet.
Hvis du giver katten ordrer, vil den sikkert svare dig igen med gode råd. Og kan du ikke åbne køleskabsdøren er det nok fordi, du fortalte katten om din slankekur tidligere på dagen. I det hele taget bliver de elektroniske apparater og computere mere menneskelige. De kobles sammen, bliver intelligente, får personlighed og intuition og kan læse vores kropssprog, tonefald og humør og reagere forskelligt ud fra det.
De mange visioner flød i en stadig ordstrøm fra Ian Pearsons mund, da han den 3. september 1999 gæstede Instituttet for Fremtidsforskning for at give sit bud på et glimt af fremtiden.
Ian Pearson er British Telecoms futurologist, ansat til at spore teknologiske udviklinger indenfor informationsteknologien og herefter udvikle fremtidsscenarier på baggrund af sin viden.
Den scenevante Pearson er god til at male mærkelige billeder i tilhørernes hoveder om en fremtid, der ikke er langt ude i tid, men alligevel nogle gange synes temmeligt langt ude.
Teknologi og biologi
I de sidste tre år har forskere på British Telecom eksperimenteret med at efterligne naturen ved at lave såkaldte genetiske algoritmer i programmeringen. Det sker ved at forskerne giver programmerne en bundet opgave, som herefter udvikler sig selv til at løse problemet.
Systemerne, der kommer ud af det, virker, uden vi véd hvordan. Og de er langt mere gennemtænkte og stabile end selv de dygtigste programmører er i stand til at lave. Programmørerne kan ikke engang rette eventuelle fejl. Men der er ingen grund til bekymring; programmet vil selv rette sine fejl undervejs. Og de enkelte fejl svarer til, at en myretue mister et par myrer.
Går vi endnu længere ud i fremtiden vil vores egen biologi smelte sammen med maskinerne. Fra homo sapiens skal vi i løbet af de næste par hundrede år bl.a. igennem homo cyberneticus, homo optimus, homo hybrididus og homo machinus“ Foreløbig er vores forbindelser med maskinerne begrænset til eksterne netværk uden for den menneskelige krop.
Allerede i dag kender vi de ikke-geografiske samfund på internettet, hvor mennesker deler værdier og tanker på mere end 1000 kilometers afstand. Pearson kalder tendensen for værdi-tribalisme. Tendensen giver bl.a. forbrugerne større mulighed for sanktioner, når de hurtigt verden over kan boykotte bestemte virksomheder eller varer.
En verden, en valuta
I det hele taget bliver forbrugerens hverdag nemmere. Der er nu ved at ske en revolution, hvor vi kræver at få leveret tingene hjemme. Snart får vi elektroniske penge og en enkelt valuta, der kan bruges over hele verden. Det sker i 2020.
Vil du shoppe, kan du se dig selv i 3D i supermodellernes tøj på skærmen. Køb tøjet eller nøjes med rettighederne til at bære det virtuelt til et virtuelt cocktailparty.
Har vores børn i fremtiden brug for information om dinosauruser, siger de det blot højt til computeren, som så indsamler informationen på det relevante niveau og spytter en grydeklar rapport ud i den anden ende. Computeren er intelligent og kan sortere skrottet fra, fx informationer af en ringe kvalitet fra internettet. Og lærerne som får rapporten, ja de vil forstå lige så lidt af den nye teknologi, som nutidens lærere gør i dag, bemærker futurologisten tørt.
Efterhånden som teknologien kan løse næsten alt, bliver alt det som computeren ikke kan løse værdifuldt, fx omsorg og fortællinger. Så snart vil vi gå fra informationsøkonomi til careøkonomi.
Lokale telework centre
Traditionelt fuldtidsarbejde i et firma, der er geografisk placeret ét sted vil ændre sig til globale arbejdspladser i lokale teleworkcentre. Ansættelserne varer kort, måske et par måneder, men for at få et fællesskab og for at adskille arbejde og fritid samles man i lokaler, hvor man deler kontor med sine naboer fra lokalområdet. I tilknytning til teleworkcentret er fritidsaktiviteter, så arbejde og fritid er tilgængeligt som en samlet pakke.
Dette var nogle smagsprøver på Ian Pearsons mange tanker om fremtiden. Sikkert er det, at fremtiden er omkring næste hjørne. Og alle kan vi nok blive enige om, at der skal turde tænkes, før der kan handles. Nutidens spåmænd og orakler er naturvidenskabelige folk som Ian Pearson. Om han så har ret i sine mange forudsigelser, det kan vi så tage op om 10, 20 eller måske 100 år.