”Inspired. How creative people think, work and find inspiration” er en ny bog, der udkommer 24. november. Bogen sætter fokus på kreative mennesker; hvad inspirerer dem, hvordan tænker og arbejder de, hvornår får de deres bedste idéer, og hvordan skaber de et miljø omkring sig, hvor de let kan generere idéer.
Forfatterne bag bogen, Dorte Nielsen og Kiki Hartmann har besøgt 40 kreative fra mange forskellige discipliner; art directors, mode designere, forfattere, arkitekter og fotografer. I bogen finder man bl.a. den engelske modedesigner Paul Smith, Per Arnoldi, Anders Lund Madsen m.fl. Bogen giver en unik indsigt i de tanker, arbejdsprocesser og miljøer, der omgiver nogle af Europas bedste kreative tænkere.
– Vi har begge været heldige at arbejde med mange kreative mennesker. Mennesker, der tilsyneladende besidder evnen til at skabe fantastiske og originale idéer ud af ingenting.
Det har altid fascineret os, hvor disse idéer kom fra. Måske gemmer de sig i bunkerne af skitsebøger, notesbøger og mærkværdige magasiner, der altid fylder op i kreative menneskers kontorer? Måske har det noget at gøre med de mange usædvanlige ting, de omgiver sig med? Vi syntes, at det kunne være fantastisk at besøge nogle af disse steder for at undersøge sagen nærmere, fortæller Dorte Nielsen, der er ansat på Den Grafiske Højskole, hvor hun underviser og forsker i kreativitet. Kiki Hartmann er Design Director hos VBAT.
“Inspired. How creative people think, work and find inspiration”, udkommer på forlaget:
IS Publishers. Distribution i Skandinavien: Grafisk Litteratur. pia