De er der alle sammen. Teaterinstruktører, graffitimalere, pornostjerner, rockstjerner, tv-kokke og tøjdesignere. Fra Claus Meyer til Katja Kean. Fra Peter Langdal til Sidse Babett Knudsen. Fælles for dem alle er, at de har valgt at bruge en lørdag aften på at gå til prisuddeling. Stedet er Folkets Hus eller Vega, som det hedder nu. Arrangøren er gratismagasinet Nat&Dag, der uddeler deres årlige Københavnerpris.
Det er syvende gang prisen, som har fået kultstatus blandt inkarnerede københavnere uddeles. I løbet af aftenen skal der både uddeles generelle priser som årets medie, årets musik og årets film, mens også mere lokale københavnerpriser som årets butik, årets cafe og årets københavnske teaterstykke.
For de lokale priser som årets cafe eller butik er det en ære at modtage københavnerprisen, og ofte forbundet med en økonomisk gevinst i form af et overrend af gæster i månederne efter. Men prisen, som udover æren består af en flaske vodka, en buket blomster og et stykke plastic med dommerkomiteens argumentation, er også mere end en pris. Københavnerprisen er en rigtig københavnerevent. Det er aftenen, hvor man kan møde byens trendy musikerne, reklame- og filmfolk. En af den slags aftener, hvor man kunne minimere det københavnske kulturliv til Linie 3 og Regnar Graasten, hvis man valgte at bombe Vega.
Københavnerprisen er ikke alene i kampen om at være prisuddelingens mekka.
Robert, Arnold, Music-award, Guldkorn, Det gyldne @ og Reboot er nogle af de priser, der kæmper om den status. Hvert år uddeler flere blade, medier, foreninger og organisationer deres egen pris til nogen eller noget, de mener har gjort sig særlig bemærket. Der findes priser specielt til musikere og skuespillere. Til film- og internetbranchen og selvfølgelig reklamebranchen. Og med Københavnerprisen har de, der har gjort noget godt for hovedstaden, deres egen pris.

OSCAR-EFFEKTEN
Vi lever i en tid med priser, som for de flestes vedkommende giver sig ud for at blive uddelt for at hylde dem, der gør noget ekstra.
Men prisuddelinger er også interessant at gå til og læse om, for ofte er de omgivet af en vis glamour. Endelig er priser noget de fleste har en holdning til. Hører man fx til dem, der ikke bryder sig om Lars von Triers “Dancer in the Dark“ bliver man irriteret over, at den vinder de gyldne palmer i Cannes, mens man modsat kan blive vild af begejstring, hvis den ikke vinder en Robert. Vi kan også godt lide at høre om danskere, der gør det godt, og derfor er det i orden at fejre dem.
Situationen med de mange priser er en del af det, man kunne kalde Oscar-effekten. Efter Gabriel Axel i 80’erne vandt en Oscar for Babettes Gæstebud har der i Danmark været en vældig fokus på den største af alle prisuddelinger, nemlig den amerikanske Oscar. Glæden ved priser blev heller ikke mindre da Bille August efterfølgende også fik den prestigefyldte pris.
Som resultat af Oscar-effekten har ethvert blad eller enhver forening efterhånden fået sin pris – også inden for reklamebranchen. Der er Årets Dagbladsannonce som uddeles af DDF, Auora-prisen som uddeles af Jyllands-Posten, Dansk Reklame Film har deres Arnold og endelig Guldkorn som uddeles af den lille kreative forening Creative Circle. Inden for internetverdenen har man også fået sine egne priser som Reboot-prisen og Det gyldne @.
Men for mange af priserne bliver det at sætte fokus på et område også til et spørgsmål om at komme i medierne og ikke mindst hylde sig selv. På den måde kommer prisen mere til at virke som en event end en egentlig pris.
Pladebranchen forsøger fx med deres Music-award, den tidligere Grammy, at sende et signal om, at branchen lever i bedste velgående. Selv om der hvert år hersker en livlig debat om, at branchen har behov for fornyelse, får showet topprioritet i sendefladen og på avisredaktionerne. Det samme har gjort sig gældende i fx reklamebranchen, som for et par år siden fik sendetid på de nationale tv-kanaler fra Guldkorn og Arnold .
At uddele en pris kan nemlig være en mulighed for at dække problemerne i branchen ind under en glamourøs overflade. Hvem kritiserer musikkerne, hvis musikken er god.

FORDEL FOR BEGGE PARTER
At uddele en pris er det samme som at give en gave. Der skal være noget i det for begge parter. En pris er også en måde at signalere og markedsføre det man står for. Dansk Reklame Film kan med deres Arnold-pris sende et signal om, at biograffilm er en god reklameform, men årets Arnold-vindere kan også bruge priserne til at hævde sig overfor kollegaer og kunder. Den bedste synergi med en pris opstår derfor, når man sammenblander de to interesser, så både prisvinderen og uddeleren får noget ud af prisbelønningen.
Priser bliver stort set aldrig uddelt for kun at hylde de forskellige vindere. Der ligger altid en skjult mulighed for prisuddeleren at gøre opmærksom på sig selv.
En god prisuddeling er ofte lavet efter samme opskrift. Interesserede kan begynde her.
Find først et område eller en branche, hvor man kan uddele en række priser. Musik, film, medie eller reklamebranchen er gode, fordi der ofte er en del overlap blandt de folk som kommer til festerne.
Find derefter på et navn til prisen. Det bedste er et pige eller drenge navn, som har noget med prisen at gøre. Fx kunne filmproduktionsselskabet Zentropa lave deres egen pris til amatørfilm, en pris man fx kunne kalde “Von Trier“.
Som afslutning skal man finde en god vært, helst en standupkomiker og helst en af de sjove. Bertelsen, Anders Lund Madsen eller Casper Christensen er tre sikre hit, men det kunne også være andre.
Det vigtigste er dog, at prisuddelingen har glamour over sig. Det vil tiltrække flest af de “rigtige“ mennesker, så succesen er hjemme.

BEDSTE BLADEVENT
Nat&Dag’s redaktør træder ind på scenen og byder velkommen. Han afslutter med at takke en række sponsorer, inden han giver ordet videre til aftenens vært.
“Og husk nu om et stykke tid, når I er til en anden ubetydelig prisuddeling, hvor I så ham først?“
Musikken går i gang og en splejset fyr med briller og kort brun læderjakke kommer ind på scenen til klappene fra publikum.
Den korte læderjakke indeholder Casper Christensen, der skal lede aftenens show. Han gør det på sin vante måde, hvor der hele tiden blandes et stænk af ironi i præsentationerne.
Til at uddele hver af de tolv priser kommer en person fra den enkelte branche op på scenen. Både skuespillerne Ghita Nørby og Anders W. Berthelsen dukker op og uddeler priserne for henholdsvis bedste teater og bedste film.
Uddelingens mest gribende øjeblik opstår, da vinderen af årets restaurant bliver afsløret. Mette Martinussen, der står bag restauranten, dukker op på scenen og med rystende stemme og tydeligvis rørt takker hun for prisen, som med 100 procent sikkerhed vil give hende fuldt hus de næste mange måneder. Hun er ejeren af 1. th. i Herluf Trollesgade, et lille spisested, der er indrettet i en gammel lejlighed.
Efter en times show er det hele forbi. 12 københavnerpriser er uddelt.
Nu er tiden inde til en anden fest, som i løbet af aftenen vil omdanne Folkets Hus til et københavnsk kulturmekka.
For mange af de fremmødte er københavnerprisen den første i rækken af prisuddelinger i det nye år. Næste gang man mødes er til Robert eller Grammy.
Men for Mette Martinussen var det en stor aften. End ikke fem kokkehuer i Politiken kunne gøre hende mere lykkelig end hyldesten fra et fyldt Vega, der cementerede at årets restaurant i København hedder 1th.
Mette Martinussen blev aftenens synlige bevis på, at en pris fungerer bedst, når dem som får den også føler en ære i at få den.