Kommunikationsbureauet Mensch vælger at bidrage til besindigheden i virksomhederne og samfundet mere generelt. I endnu en helsides annonce advokeres for omtanke, langsigtede strategier og køligt overblik.
Frygten er det første, vi bør bekæmpe. ”Når man bliver bange, forsøger organismen nemlig at slå tanken fra, fordi refleksen er hurtigere. Og eftersom mennesket aldrig har været det stærkeste dyr i naturen, er flugt det mest nærliggende,” skriver bureauet blandt andet.
Og svarer selv: ”Når vi erkender frygten, kan vi bekæmpe den. Og når vi erkender, at frygten deles fuldstændig solidarisk fra top til bund i virksomheden, kan vi sætte ind fra oven. Så vær ved godt mod. Det modsatte af frygt smitter nemlig også.”
Diverse medier.