fg@markedsforing.dk
Diskussionen er klassisk. Nu står der en flot bro mellem Sjælland og Fyn. Og når der nu gør det, så bruger folk den vel også, hvis de har brug for den. Ik’?
Skal man så markedsføre den? Og hvis man skal – hvordan skal man så gøre det.
Scandlines stod oprindeligt i samme situation og havde stor succes med Kaj og Bøje konceptet. Om der var flere, der tog færgen på grund af reklamerne? Måske, måske ikke. Men helt sikkert er det, at støvet blev børstet grundigt af det gamle DSB Færgerederi.
Der har formentlig endnu ikke sat sig meget støv på Storebæltsbroen, og selskabet bag gør sig da også umage med at undgå det. Ib og Ib hedder det seneste initiativ. Skuespillerne Mads Mikkelsen og Nicolas Bro er på vej fra den ene del af landet til den anden, da d e på broen får besøg af en eller anden kendt dansker. Dermed lykkes det at tale om, hvad man kan bruge broen til. Hvis man SKAL krydse Bæltet, er der en god chance for, at man bruger broen. Men måske kan man inspirere folk til at udnytte broen til hyppigere besøg på den anden side.
Vurderet på opmærksomhed kører Ib og Ib broen hjem i Markedsførings Karakterbog, der produceres af ACNielsen AIM. Der er tale om den film, hvor Ib og Ib får besøg af skuespilleren Jørgen Reenberg, som nok er mest kendt i den ældre del af befolkningen.
Spørgsmålene er stillet således, at man helt har undladt at nævne broen. Alligevel kunne 57 pct. uhjulpet sætte den rigtige afsender på reklamekonceptet. Det tal er godt nok til den absolutte topkarakter. 87 pct. kan huske at have set filmen.

Københavnere mindre positive

Til gengæld halter det lidt mere med Ad-likingen, hvor det kun bliver til et 7-tal. Her er der tale om en meget jævn score fordelt på demografiske kriterier. De væsentligste udsving finder man i forhold til Hovedstadsområdet, hvor man kan lide filmen dårligere end i resten af landet. De mest positive skal findes i indtægtsgruppen 500-599.000 samt folk med kun en folkeskole-uddannelse.
Hvad angår Brandingen er de største udsving på alder, hvor de yngste er klart bedst til at identificere afsenderen på filmen. Det samme gælder evnen til overhovedet at huske filmen. 99 pct. af de 15-24 årige kan huske filmen.
Hvad angår brug af broen er der ikke klare udsving i tallene i forhold til hvor hyppigt man bruger broen. Kun dem som angiver “Aldrig” husker filmen og afsenderen dårligere og kan ikke lide den. Men det forhold er der næppe grund til at være utilfreds med.

Skema:
Ib og Ib
Skuespillerne Mads Mikkelsen og Nicolas Bro har i en række film spillet Ib og Ib som er på vej over Storebæltsbroen med ærinder af forskellige slags på den ene eller anden side. Under den ene af bropillerne sker der noget magisk, og en kendt dansker bliver beamet ned på bagsædet. I den testede film er der skuespilleren Jørgen Reenberg, som skal i Det Kgl. Teater om aftenen. Men han har ikke billet, og der er udsolgt.

Annoncør: Sund & Bælt Bureau: Publicis

Kendskab: 87
Branding 57

Rigtig god 15 God 42
Rigtig dårlig 14 Dårlig 24

Skematekst: Dato ændres til 27/8-2/9

Karakterer: Kendskab 11 Branding 13 Adliking 7 Samlet 10