Hos IDG arbejder man på højtryk på at finde en løsning på, hvordan den nyeste blad-satsning, BiotechDenmark, skal fortsætte. IDG lancerede i begyndelsen af september Biotechdenmark, der henvender sig til hele medicinalbranchen. Men annoncesituation inden for biotech-sektoren har lige som andre markeder været hårdt preset.
– Vi har ikke truffet den endelige beslutning om bladets fremtid, siger Preben Engell, adm. dir. i IDG Danmark. Han understreger, at man overvejer en anden løsning end den nuværende, som er meget økonomisk krævende, men ønsker ikke at uddybe hvad der ligger i en anden løsning. Han forventer dog bestemt, at det næste nummer af BiotechDenmark kommer på gaden i begyndelsen af marts.
jür